Annonce
Varde

Hjælpsomhed og forståelse er altid godt

JydskeVestkysten spurgte fire af deltagerne i torsdagens møde i Skovlund-Ansager, hvordan et demensvenligt lokalsamfund ser ud i deres øjne?

Brødtekst

Annonce

Miriam Heide, 66 år, pensionist og freelanceunderviser og tolk, bosat i Skovlund: - Et demensvenligt lokalsamfund ser ud, som vi allerede er. Vi hjælper hinanden og prøver at spotte hinanden. Det gør vi allerede, og det går mere og mere op for mig, jo mere jeg snakker med folk. Og det gælder i alle sammenhænge. Miriam Heidi flyttede til Skovlund i 2001. Fra Odense. Det var hendes første møde med livet i en landsby. - Det er supergodt. Men jeg tror altså også, at Skovlund er noget ekstraordinært. Nu er jeg faldet og har slået en revne i min knæskal, og da jeg ville til Esbjerg for at undervise, og ikke selv kan køre, så kørte min genbo fra Polen mig. Foto: Yvonn Tittel

Magnus Dahlmann, Ansager, 65 år, pensionist og frivillig blandt andet i høj grad på ældre- og demensområdet: - Et demensvenligt lokalsamfund er et sted, hvor både de demensramte og deres pårørende kan få et godt og aktivt liv. Når politikerne har skabt rammerne, og forvaltningen har kompetencerne, så er næste skridt, at lokalsamfundet skal lære at bruge kompetencerne. Jeg tror, vi bliver mere oplyste om, at hvis en bekendt bliver ramt af demens, så er det jo ikke sådan, at dagen efter kan han ikke spille badminton med mig. Jeg tror, at et af de værdisæt, vi skal nå frem til, er mod. Mod og engagement. Ellers er vi jo lidt ligesom strudse, der gerne vil stikke hovedet i jorden. Foto: Yvonn Tittel

Niels Jakob Jessen, 77 år, pensionist og formand for Ældre Sagen i Ølgod: - Det er svært at svare på, men selvfølgelig er det, at der er gode forhold for de demente og deres pårørende ikke mindst. Det er jo næsten de pårørendes sygdom. Ældre Sagen var inviteret med til mødet, fordi den som interesseorganisation tager sig af den aldersgruppe, hvor demens hyppigst rammer. - Det skal da være sådan, at de demente kan komme rundt. Det kan man godt arbejde med, for det er jo desværre sådan, at det er en sygdom, mange bliver berørt af. Foto: Yvonn Tittel

Lisbeth Christiansen, Ølgod, 71 år, i bestyrelsen i Ældre Sagen i Ølgod: - Min mor var dement i ti år, inden hun døde. Det værste var den første tid. Vi børn forstod godt, hvor det bar hen, men jeg havde en gammel faster, der sagde, at ?hun skulle tage sig sammen?, og der var også andre, der syntes, det var mærkeligt, når hun sagde de samme ting igen. Lisbeth Christiansen lærte blandt andet aldrig at konfrontere, men hellere snakke lidt efter munden. - En dag, før mor kom på plejehjem, havde hun forvildet sig hjemmefra. Da min bror kørte derhen, så var hun kommet hjem, og sagde, at hun havde mødt en, der spurgte, om ikke de skulle følges hjem. Det var én, der forstod. Foto: Yvonn Tittel

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce