Annonce
Kolding

Hjørnegrillen får sur smiley og en bøde på 5.000 kroner

Snavs og fedt på emhætten har udløst en bøde på 5.000 kroner til Hjørnegrillen i Bramdrupdam. Tilbage i februar konstaterede Fødevarestyrelsen, at emhætten var fedtet. I marts fik grillbaren en indskærpelse, fordi emhætten fortsat var fedtet og nu har Hjørnegrillen fået en bøde på 5.000, fordi emhætten er "meget fedtet". Foto: Henrik Kruse
Tilbage i februar løftede fødevaremyndighederne første gang pegefingeren efter et besøg hos Hjørnegrillen i Kolding. Nu har grillbaren fået en bøde på 5.000 kroner, fordi emhætten var fedtet.

Kolding: Snavs og fedt på emhætten har udløst en bøde på 5.000 kroner til Hjørnegrillen i Bramdrupdam. Fødevarestyrelsen skriver i kontrolrapporten, at emhætten var meget fedtet.

Myndighederne var forbi på ordinært besøg i februar. Her fik Hjørnegrillen en indskærpelse i forhold til virksomhedens egenkontrol af varemodtagelse. Ved samme besøg konstaterede myndighederne, at emhætten var snavset og fedtet. Men forholdene vurderedes under "de foreliggende omstændigheder som en bagatelagtig overtrædelse".

Ved det opfølgende besøg i marts noterede kontrollanterne, at emhætten fortsat var snavset og fedtet, og virksomheden fik nu en indskærpelse. I den forbindelse blev virksomheden vejledt om øget "rengøringsfrekvens".

Ved seneste besøg har grillbaren fået en bøde på 5.000 kroner, en sur smiley og garanti for, at fødevaremyndighederne kigger forbi to gange mere. I kontrolrapporten står, at emhætten "fremstår meget fedtet, og der er synligt fnuller på risten. Der er synlige fedtdråber på kanten samt spindelvæv ved døråbning ned til kælder og køleskab".

Annonce
Men de sidste to gange synes jeg, at vi har forbedret rengøringen. Det er ærligt at få en bøde, og at det kommer i avisen. Det kan betyde, at vi kan miste mange kunder.

Thoyen Lam, bestyrer af Hjørnegrillen

Ærgerligt med bøde

Bestyreren af Hjørnegrillen i knap ni år, Thoyen Lam, er ked af den sure smiley og bøden på 5.000 kroner.

- Efter det første besøg begyndte vi at vaske emhætten mindst én gang om ugen. Men de er fortsat utilfredse. Men vi synes, det er små ting, lyder det fra Thoyen Lam.

Hvorfor har I ikke bare forbedret rengøringen? I har jo fået flere advarsler?

- Det har vi også gjort. Der var måske lidt fedt, da de kom første gang. Men der kommer fedt, når du laver mad.

Men hvad gør I nu?

- Jeg vasker emhætten hver dag, så den er helt ren. Nu holder jeg øje med emhætten hele tiden. Første gang vi fik besøg, var emhætten fedtet. Men de sidste to gange synes jeg, at vi har forbedret rengøringen. Det er ærgerligt at få en bøde, og at det kommer i avisen. Det kan betyde, at vi kan miste mange kunder, siger Thoyen Lam.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce