GLEJBJERG: Henning Jensen, som står bag HJ-Tools, har gjort det godt. Hans firma lå tidligere i Billund, men for tre år siden flyttede fabrikken til Toftager i Glejbjerg. HJ-Tools har siden udvidet sin medarbejderstab fra fire i Billund til nu ni ansatte.
Virksomheden fremstiller aluminiumsforme til alverdens ting, som Henning Jensen udtrykker det, og ofte til plastikindustrien og bl.a. møbel- og fiskeindustrien i Norge.
10 års-fødselsdagen skulle have været fejret med Calles pølsevogn, men den måtte desværre aflyses nu pga. corona. Medarbejder Laila Nørskov havde dog sørget for en lækker lagkage, så man kunne fejre dagen med lidt til den søde tand.