Annonce
Aabenraa

Hjemløse går forgæves: Nødherberg er lukket

Værestedet Den Blå Oase i Aabenraa har ikke noget nødherberg i år. Arkivfoto: Claus Thorsted
Værestedet Den Blå Oase i Aabenraa kan i år ikke gøre andet end at henvise til andre nødherberger, når hjemløse har brug for en varm seng.

Aabenraa: Normalt ville værestedet Den Blå Oase i Aabenraa åbne dørene op for et nødherberg for hjemløse på fredag, men det kommer ikke til at ske i år. Værestedet har ikke længere penge nok til at drive et nødherberg, hvor de hjemløse i vinterperioden kan få tag over hovedet og en varm seng at sove i.

Det er alle hjemløse bare ikke klar over.

- Vi har allerede haft besøg af flere hjemløse, der er kommet i håb om, at vi igen i år har et nødherberg. Dem vil der løbende komme mange flere af i løbet af vinteren. Det er der ingen tvivl om, siger Robert Refslund-Nørgaard, der er værestedsleder på Den Blå Oase.

Den Blå Oase har de seneste år modtaget 400.000 kroner fra Socialstyrelsen til at drive nødherberg for. De reelle omkostninger lyder dog på omkring det dobbelte, og derfor har værestedet vurderet, at der ikke var nogen grund til at søge om penge fra Socialstyrelsen i år og i stedet valgt at droppe et nødherberg.

Annonce
Vi har allerede haft besøg af flere hjemløse, der er kommet i håb om, at vi igen i år har et nødherberg.

Robert Refslund-Nørgaard, værestedsleder

Håber på næste år

Nødherberget på Den Blå Oase i Aabenraa har tidligere tilbudt overnatning til hjemløse fra den 15. november og frem til 31. marts, men når de dukker op i de kommende måneder, er der ikke meget, personalet på værestedet kan gøre.

- Vi kan grundlæggende ikke gøre andet end at henvise til andre nødherberger i landet. Det nærmeste er i Kolding, der har fire pladser, siger Robert Refslund-Nørgaard.

På Den Blå Oases hjemmeside kan man også finde henvisninger til nogle af landets øvrige forsorgshjem og nødherberger, men værestedslederen håber, at det allerede næste år ikke skulle være nødvendigt længere.

- Vi håber at kunne komme tilbage med et nødherberg næste år, men det er stadig uvist. Vi har brug for, at Socialstyrelsen forholder sig til de udfordringer, som nødherberger i mindre byer står overfor, siger Robert Refslund-Nørgaard.

- Men der skal ikke herske tvivl om, at vi har et meget stort ønske om, at vi hurtigt kan åbne et nødherberg igen, fortsætter han.

Nødherberget på Den Blå Oase i Aabenraa har de seneste mange år kunnet tilbyde otte sengepladser til hjemløse.

Den Blå Oase

  • Den Blå Oase er et alkoholfrit værested, der hører under Blå Kors.
  • På værestedet er der plads til mennesker med psykiske, sociale eller sundhedsmæssige problemer.
  • På Den Blå Oase kan man være sig selv, tale med andre og få rådgivning og hjælp til mange af hverdagens små og store udfordringer.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce