Annonce
Esbjerg

Hjemløse Kasper har fået stjålet sin ladcykel

Selv tror Kasper "Svamp", at det må være nogle østeuropæere, der har sjålet Christiania-ladcyklen, og at den allerede er langt væk. For den tilpas genkendelig til, at man vil skjule den i Esbjerg, med sine tre grønne sider, grønne presenning, antiracisme-klistermærker, "Københad"-klistermærker og "Hus Forbi" påskrevet med lilla skrift. Der er også reklame for Recovery Bulls, og at kokain også er junk og derfor bør ryddes fra Christiania. Foto: Mai M. Christensen

Hans liggeunderlag, sovepose og køkkengrej - med andre ord næsten hele Kasper "Svamp"s liv - lå i ladcyklen, som mandag blev stjålet fra Præstebakken, hvor den ellers var låst godt fast. Et stort chok og en kæmpe ærgrelse for den 28-årige hjemløse, der kun nærer et spinkelt håb om at se sin cykel igen.

ESBJERG: 28-årige Kasper fra Esbjerg har ingen indtægt ud over de Hus Forbi-blade, han sælger trofast foran Netto i Storegade. Her får han otte kroner per solgt blad. Det kan man med meget god vilje godt leve for, når ellers man selv ruller sine cigaretter, har gode venner med varme senge, kender byens shelters og ikke er en voldsomt sulten person.

Men man har ikke råd til en forsikring, og derfor betød væk helt væk for Kasper, da han mandag aften opdagede, at hans elskede ladcykel var blevet stjålet.

- Mit lille hjem, som han siger, mens han sidder i en plet sol i baggården bag Kirkens Korshærs varmestue i Exnersgade.

Kasper, som foretrækker sit kaldenavn "Svamp", var ellers lige så glad. En ven havde lånt ham sin lejlighed i en måned, mens han var taget udenbys for at bo hos sin kæreste og blive vænnet af med at ryge hash. Svamp syntes, det var alletiders idé. Både det at vennen ville kvitte sine joints, og at han lod Svamp bo i lejligheden i mens.

- Jeg har en fast seng i en måned! Det er helt vildt godt. Ellers lever jeg af at sofasurfe hos venner og bo i forskellige shelters og andre steder, siger Svamp.

Glæden varede lige til mandag aften ved 18.30-tiden. Der kom Svamp tilbage fra at have solgt Hus Forbi, og væk var ladcyklen.

Annonce

Hvis nogen har en sovepose eller andet, jeg må få, tager jeg selvfølgelig imod med glæde, og man må gerne aflevere det på varmestuen i Exnersgade 39. Ud over selve cyklen, er jeg mest ked af, at jeg mistede et tæppe, jeg har fået af min moster, og som har fuldt mig siden min 18 års fødselsdag. Men jeg siger til mig selv, at det jo heldigvis kun er materielle ting.

Kasper "Svamp"
Kasper "Svamp" blev hjemløs for et år siden, og i januar købte han sin Christinia-cykel, som han var ved at spare sammen til en elmotor til. Heldigvis nåede han ikke at få købt og påmonteret moteren inden tyveriet. Kasper har nu været så heldig at få en lille gåvogn stillet til rådighed af en kommunal medarbejder. Foto: Mai M. Christensen

Klippet låsen

- Først blev jeg virkelig chokeret, da den ikke stod der. Jeg havde nogle varer med i hånden, og jeg blev så overvældet, at jeg fumlede og tabte nøglen til huset ned blandt varerne og kunne slet ikke lige samle mig om at få det hele indenfor. Jeg var henne at kigge det sted, hvor jeg havde stillet cyklen, og der var ingen spor af den. Jeg havde ellers sat låsen på en måde, så man ikke bare kunne få cyklen med ved at afmontere hjulet. Så tyven må have klippet låsen over, siger Svamp.

Cyklen havde stået på Præstebakken ved Randersvej, og Svamps ven havde set den der ved middagstid, så den er altså blevet stjålet i tidsrummet mellem klokken 12 og 19. Selv tror Kasper "Svamp", at det må være nogle østeuropæere, der har sjålet Christiania-ladcyklen, og at den allerede er langt væk. For den tilpas genkendelig til, at man vil skjule den i Esbjerg, med sine tre grønne sider, grønne presenning, antiracisme-klistermærker, "Københad"-klistermærker og "Hus Forbi" påskrevet med lilla skrift.

- Mit liggeunderlag, min sovepose og mit køkkengrej var i cyklen. Heldigvis var mit trankiasæt og mine aviser ikke deri. Det er altid noget, siger Svamp.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce