Annonce
Danmark

Hjemløse udlændinge kan sendes i karantæne

Udlændinge- og Integrationsministeriet skriver, at hjemløse udlændinge kan testes og tvinges i karantæne.

Hjemløse udlændinge uden lovligt ophold kan nu blive testet af myndighederne. Er de smittede med coronavirus vil de bliver tilbudt ophold på asylcentrene Center Brovst eller Center Gribskov for at kunne være i karantæne.

De kan også blive påbudt at gå i karantæne i centrene, skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.

- Lige nu er der en gruppe af hjemløse udlændinge uden lovligt ophold, som risikerer at blive smittet. Det er skidt for dem selv og kan være en fare for andre. Derfor kan de nu blive testet.

- Hvis de testes positive, vil de blive sendt i karantæne på et asylcenter. Her står der en seng og mad klar til dem, skriver udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i pressemeddelelsen.

At lade sig teste og eventuelt blive sat i karantæne vil dog ikke lade udlændinge uden lovligt ophold blive i Danmark.

- Efter håndteringen af Corona skal udlændinge, der opholder sig illegalt, selvfølgelig sendes hjem. Det ændrer vi ikke på, skriver Mattias Tesfaye.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev For abonnenter

'Emmas' far drak og kunne vende på en tallerken på et splitsekund: - Far er virkelig sød, når han er ædru

Erhverv

Barsk maj for Billund Lufthavn: Massefyringer og nedgang på 98,3 procent

Annonce