Annonce
Sønderborg

Hjemløst museum bliver en sag for boligministeren

Rudi Cargnelli, Birte Pedersen, Jan Jensen, Vera M. Jensen og Marry Sandholdt har alle arbejdet på det psykiatriske sygehus i Augustenborg og været aktive i foreningen bag det lille museum. Arkivfoto: André Thorup
Folketingsmedlem Ellen Trane Nørby (V) vil have boligminister Kaare Dybvad Bek til at sikre, at Psykiatrisk Museum kan flytte tilbage på Augustenborg Slot.

Augustenborg: Er det rimeligt, at et frivilligt museumsprojekt, der fortæller psykiatriens historie, og som gennem en årrække har haft til huse i det tidligere psykiatrihospital i Augustenborg, nu pludselig mødes af et betalingskrav på 60.000 i årlig husleje?

Sådan spørger folketingsmedlem Ellen Trane Nørby (V), selv tidligere minister, nu boligminister Kaare Dybvad Bek (S)-

Ellen Trane Nørby læste i weekenden JydskeVestkystens artikel om det frivillige museumsprojekt og dets kvaler, efter Region Syddanmark flyttede al psykiatrisk behandling fra Augustenborg til Aabenraa og hermed lukkede byens psykiatriske sygehus.

Det lille museum blev også bedt om at flytte ud af portnerboligen, hvor det gennem en årrække har haft udstilling. Slottet blev herefter overtaget af Bygningsstyrelsen, der har lejet en del af bygningerne ud til blandt andet Naturstyrelsen. Dog ikke portnerboligen.

Bygningsstyrelsen forlanger nu en husleje på 60.000 kroner årligt for de 120 kvadratmeter, som museet før fik lov at benytte gratis mod selv at betale for el, vand og varme.

Urimeligt, finder Ellen Trane Nørby, som derfor vil have ministeren på banen:

- Jeg vil vide, om det virkeligt kan passe. Her er jo ikke tale om et kommercielt projekt med masser af penge, men et lille museum, der drives af frivillige. Ja, undskyld jeg siger det, men hvis det er den måde, Bygningsstyrelsen agerer på, fristes jeg til at kalde det skrivebordsarbejde fra København, forklarer Ellen Trane Nørby.

Annonce
Ja, undskyld jeg siger det, men hvis det er den måde, Bygningsstyrelsen agerer på, fristes jeg til at kalde det skrivebordsarbejde fra København.

Ellen Trane Nørby, folketingsmedlem (V)

Tåbelighed

Ellen Trane Nørby har selv for flere år siden besøgt det lille museum i sin fritid.

- Der bør kunne findes en ordentlig løsning, så vi ikke risikerer, at museet aldrig genåbner. Det handler om en kulturel arv, som er værd at bevare, mener hun, og understreger i samme åndedræt, at det er det principielle i sagen, hun ønsker at rejse en debat om:

- Over hele landet findes der eksempler på frivillige projekter, der holder til i offentlige bygninger, som måske pludselig skifter ejer fra den ene myndighed til den anden. Skal de risikere at lukke, spørger hun.

Ellen Trane Nørby ønsker også at høre boligminister Kaare Dybvad Bek om, hvad han ”konkret vil gøre for at løse problemet og sikre, at museumsforeningen igen kan genindflytte alle genstandene og genåbne museet”.

- Jeg håber, at ministeren kan se tåbeligheden i, at et fint drevet museum på frivillig basis går til, hvis der ikke findes en ordentlig løsning, forklarer hun.

Boligminister Kaare Dybvad Bek har nu 30 dage til at svare.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce