Esbjerg: Ved at udgive sig for at være hjemmehjælpere forsøgte to kvinder søndag morgen at begå tricktyveri mod en 83-årig kvinde på Spangsbjerg Kirkevej i Esbjerg.
De to ukendte kvinder bankede på døren hos den ældre kvinde, som lukkede dem ind, da hun har hjemmehjælp tilknyttet og derfor stolede på kvindernes ord.
Det skete om formiddagen klokken 09.23 en halv times tid før hjemmehjælpens normale ankomst.
Fra artiklenDet udviklede sig hurtigt så mystisk, at den ældre kvinde bad de to kvinder gå deres vej.
Den ældre kvinde fandt det dog noget mærkeligt, at de to kvinder gik rundt i lejligheden og åbnede hendes skabe og kiggede ind i dem.
Det udviklede sig hurtigt så mystisk, at den ældre bad de to kvinder gå deres vej.
Og da den rigtige hjemmehjælp mødte op et halv time senere, stod det helt klart for kvinden, at der var noget uldent ved sagen.
Heldigvis intet stjålet
Politiet blev kontaktet, og efter at man har været i kontakt med hjemmeplejen ved Esbjerg Kommune, er man er ikke i tvivl om, at de to kvinder intet har med hjemmehjælpen at gøre, og at de var ude på at begå såkaldt tricktyveri.
Heldigvis er der ikke stjålet noget fra lejligheden.
Politiet advarer andre ældre mod de to kvinder. De beskrives som 30-40 år, de er af ikke-dansk etnisk oprindelse, 165-170 centimeter høje, lidt kraftige og sorthårede. De bar sorte kjoler og tørklæder.
Tricktyverier mod ældre er ikke ukendt. For godt et år siden var en dengang 76-årig kvinde fra Esbjerg således udsat for et stort tyveri, hvor tre tyrkisk-udseende personer stjal guldringe og penge fra en pung ved at snakke sig ind i den 76-åriges lejlighed med en opdigtet historie.
Det betød, at kvindens svigerdatter måtte udstyre sin svigermor med en peberspray for at gøre hende tryg, efter at de tre tricktyve havde lænset hendes lejlighed for store og uerstattelige værdier.
- Det er usselt at gøre sådan overfor ældre mennesker, sagde svigerdatteren dengang.
Et råd til ældre var dengang ikke at lukke fremmede ind og at både bruge dørspion og eventuel kædelås ved døren.