Annonce
Haderslev

Hjemmerøvere kørte målrettet efter plejecentre

Politiet sikrede onsdag formiddag spor efter hjemmerøveriet på Varbergvej.Foto: Jacob Schultz

Østeuropæiske tricktyve opsøgte naboer til tre plejehjem, da de tirsdag endte med at begå røveri i Haderslev.

De spildte ikke tiden de tre tricktyve, som tirsdag eftermiddag kørte rundt og ledte efter ofre. Og de vidste, hvor de skulle finde dem. Alle var naboer til plejecentre, og de var ældre mennesker.

Tyvenes turné begyndte i Askov cirka klokken 14.15. På Baslund ligger Plejecenter Birkely. I en halvcirkel om centret bor der flere ældre i mindre boliger. Her opsøgte to østeuropæisk udseende kvinder en 84-årig kvinde og udgav sig for at være læger.

Da de ikke blev lukket ind og derfor ikke fik noget ud af det, kørte de målrettet de 31 km til Plejecenter Højmarken på vejen af samme navn i Gram. Her opsøgte de klokken 15 under samme påskud en 73-årig mand i hans bolig. De spurgte ham, om han ville have udleveret sin medicin. Han bad dem forsvinde.

Annonce

Vidner der har set sådan en bil må meget gerne henvende sig.

Vicepolitiinspektør Jeppe Kjærgaard

Sagen kort

Tricktyvene slog tirsdag omkring klokken 14.15 til mod en 84-årig kvinde i hendes private hjem på Baslund i Askov. De udgav sig for at være læger. Kvinden nægtede dem adgang. Omkring klokken 15 mødte de op ved en 73-årig mands private hjem på Højmarken i Gram og spurgte, om han skulle have udleveret medicin. Han bad dem om at skrubbe af.

Ved 16.30-tiden ringede de på hos et ældre par i et rækkehus på Varbergvej. De udgav sig for at være hjemmeplejere og lokkede den 74-årige mand udenfor. De slap væk med en værdiboks, som de dog smed fra sig igen.

De kan også have været andre steder.

Røveriet

De kørte derpå de 34 km til Plejecenter Kildebakken på Varbergvej i Haderslev. Lige nord for ligger en del gule rækkehuse beboet af hovedsagelig ældre mennesker. Her opsøgte de to kvinder klokken 16.30 et ældre par under det påskud, at de var fra hjemmeplejen. Manden blev lokket udenfor af den ene kvinde, mens den anden hentede en værdiboks inde i huset. Derpå stak kvinderne af. Men den 74-årige mand løb efter og forsøgte at standse deres flugtbil. Den påkørte ham, så han røg op på køleren og blev smidt ned på vejen. Dermed blev tricktyveriet til et hjemmerøveri.

Den ældre mand fik flere skader; blandt andet brækkede han en hånd. Han er indlagt uden dog at være i livsfare.

Smed byttet fra sig

Politiet efterlyser nu vidner, der har set tricktyvene. De kørte formodentlig i en mindre mørk bil - grå eller blå - muligvis en Ford Fiesta.

- Vi efterforsker på fuldt tryk på gerningsstederne, siger vicepolitiinspektør Jeppe Kjærgaard.

Onsdag formiddag sikrede politiets teknikere DNA-spor og fingeraftryk på Varbergvej. Der går nogle dage, inden resultaterne af de tekniske undersøgelser er klar.

Værdiboksen blev fundet kort efter røveriet af nogle lokale drenge og afleveret til politiet. Boksen var hverken åbnet eller tømt. Politiet vidste onsdag eftermiddag ikke, hvad den indeholdt.

Vidner efterlyses

Gerningsruten er Askov, Gram, Haderslev.

- Er der nogle kameraer på den strækning, som I er ude og sikre?

- Det er noget af det, vi er i gang med at undersøge, om der er nogle kameraer der kan have fanget bilen eller et registreringsnummer. Vidner der har set sådan en bil må meget gerne henvende sig.

Udover de to kvinder, der beskrives som østeuropæiske og i alderen 35-40 år, var der en mandlig chauffør i bilen. Ham er der intet signalement af. Kvinderne talte gebrokkent engelsk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Merkel holder drømmen om Europa i live

For en uges tid siden gik en sød historie sin sejrsgang i tyske medier og på sociale platforme. Landets kansler, Angela Merkel blev fotograferet i en kø i en dagligvarebutik med sin indkøbsvogn. To ruller toiletpapir og fire flasker hvidvin. ”Eine wie uns” som det hed sig i masser af opslag på nettet efterfølgende. Ingen hamstring. Fornuftig prioritering. Og kansleren betalte endda med kreditkort og ikke kontanter, som man ellers ofte gør hos vores naboer. Lederskab i det små. Merkel viser også lederskab i det store. Hvor lande i hele Europa, inklusive Danmark, har dukket sig, mens et coronahærget Italien har bedt om hjælp, trådte Merkel straks til. Tyskland henter syge italienere til tyske hospitaler. Tyskland henter også syge franskmænd. Fordi man har overskuddet. Fordi man kan. At man samtidig opbygger viden i det tyske sundhedsvæsen, der senere kan komme tyske patienter til gavn, er en kærkommen sidegevinst. Tyskland sender også respiratorer til Spanien. Deler ud af sit overskud. Tyskland viser sig også i coronakrisen fra sin bedste side, som vi har set det i række krisestunder i nyere europæisk historie. Wir schaffen dass, er budskabet fra Merkel igen og igen, og hun sætter sig selv og sit land forrest. Det bør vi alle være taknemmelige for. Uden Tyskland, intet Europa fristes man til at konkludere. Den danske stat har handlet hurtigt og konsekvent på coronakrisen. Der er grund til at håbe, at vi derfor kan komme relativt let igennem den set i sundhedsfagligt perspektiv. Måske også økonomisk. Det er dog værd at holde fast i, at Corona er grænseoverskridende, og vejen tilbage på den anden side løses ved at tænke og handle grænseoverskridende. Det ville derfor klæde os at stå side om side med Tyskland i både ord og handling. Også mens det er svært. Der er en udløbsdato på Angela Merkel. Tiden som kansler rinder ud i 2021. For Europas skyld er der grund til at håbe på, at også hendes efterfølger tager et ansvar, der rækker ud over Tysklands grænser. For uden tysk lederskab, smuldrer Europa.

Erhverv 112

Modefirma har sagt farvel til 15 ansatte: 2020 handler kun om at begrænse tabet

Kolding

Plejehjem har nu haft ni smittetilfælde med corona: To plejehjemsbeboere er indlagt

Sydjylland

Påskefrokoster aflyses på stribe: Facebook og Skype redder det sociale samvær

Annonce