Annonce
Indland

Hjemmeside med ulovlige kopier af danske nyheder blokeres

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Udbydere skal lukke ned for adgang til internettjeneste, som krænker danske mediers rettigheder og forretning.

For første gang i dansk retshistorie er adgangen til en hjemmeside, som ulovligt har kopieret artikler fra en række danske medier, blevet forbudt.

Det betyder helt konkret, at danske internetudbydere af Retten på Frederiksberg er blevet påbudt at blokere tjenesten for deres brugere, fordi ophavsretten bliver brudt.

Rettens afgørelse blev truffet mandag.

Maria Fredenslund har ført sagen i retten. Hun er direktør for RettighedsAlliancen, der som interesseorganisation repræsenterer mere end 100.000 danske rettighedshavere fra film-, musik-, tekst- og billedbranchen.

- Det er et kæmpe stort skridt. Det er en milepæl i at håndhæve ophavsretten på internettet. Vi har nu rettens ord for, at der er tale om en ulovlig tjeneste, som snylter på det indhold, danske mediehuse og aviser har lavet, siger hun.

Hjemmesiden, der er registreret i Panama, har brudt de danske mediers ophavsret ved at kopiere netnyheder fra blandt andet B.T., Politiken, Jyllands-Posten, Nordjyske og Ekstra Bladet.

Derudover har hjemmesiden tjent penge på de ulovligt kopierede nyheder ved hjælp af annoncer. De penge har danske nyhedsmedier dermed ikke set skyggen af.

- Artiklerne ligger i stort omfang allerede lovligt og gratis tilgængeligt hos medierne, siger Maria Fredenslund og fortsætter:

- Det er en del af deres forretningsmodel. Typisk vil man ved gratis indhold tjene penge gennem for eksempel annonceindtægter. Det går man jo glip af, når en tjeneste som denne trækker brugerne væk fra mediernes sider.

Hun slår samtidig fast, at blokering er en af de eneste måder at få bugt med krænkelser af denne type på internettet.

- Som udgangspunkt kan man ikke komme efter bagmændene til en server i Panama, og derfor er blokeringsværktøjet helt afgørende vigtigt. Det er faktisk det eneste effektive redskab, vi har til at stoppe denne type organiserede kriminalitet, siger hun.

Sagen blev ført mod TDC. En aftale mellem de danske medieudbydere betyder dog, at alle vil rette sig efter afgørelsen.

Udbyderne har syv dage til at få sat blokeringen op.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Kolding

Død mand blev glemt i sin lejlighed: Ingen vil tage ansvaret

Sydjylland

Flysager hober sig op i byretter: SF vil have justitsministeren på banen

Annonce