Annonce
Ringkøbing-Skjern

Hjemsendt fra efterskolen: Uden sociale medier ville vi være en flok flæbende møgunger

Den påbudte sociale afstand bliver uden tvivl lettere at komme igennem ved hjælp af de sociale medier, og det skal vi prise os lykkelige for, mener Cecilia Hein. Privatfoto
Hjemmearbejde, karantæne og arrangementer på de sociale medier - i en tid med markante ændringer i alle danskeres liv må man søge positive alternativer. Cecilia Hein fra Tommerup skriver om livet udenfor efterskolen.

Solen skinner og en let brise rammer det lidt ældre villakvarter. Det er varmt, og folk i hjemmekarantænen har fundet vej ud i haverne, så de kan få det vante forårsarbejde fra hånden.

Agnes Krogsgård bor lidt længere nede ad vejen.

Hun er i hjemmekarantæne som alle andre. Og hun har en særlig grund til at komme tilbage til hverdagen så hurtigt som muligt.

Annonce

De danske gader og stræder er tyste, butikker og cafeer er helt tomme, og trafik er der næsten ikke noget af. Der er stille. Næsten overalt. Et helt forandret Danmark i en helt anderledes tid.

Karantæne fra efterskolen

Klokken er 09:17. Agnes sidder og laver lektier. Hun er en efterskoleelev, der blev sendt hjem i karantæne, efter at Danmark lukkede ned. I begyndelsen syntes hun egentlig ikke, at det var så slemt. Men da der kom meldinger om, at karantænen ville trække endnu 14 dage ud, begyndte Agnes at blive ret irriteret og skuffet.

Det var meningen, at hendes 10. klasse på efterskolen skulle være hendes år. Og at få taget det fra sig, inden hun starter på gymnasiet, er utænkeligt.

- Jeg tror ikke rigtigt, de voksne kan forstå, hvor meget et efterskoleophold betyder for os elever. Jeg er superked af, at vi er endt ud i sådan en situation, men også ret skuffet over, at efterskolerne ikke fik lov til at åbne sammen med vuggestuer, børnehaver og 0.-5. klasses-eleverne i folkeskolen. Selv de afsluttende 3 g’er får lov til at komme tilbage. Jeg tror, vi alle håbede på, at efterskolerne fik lov til at gå i frivillig karantæne, forklarer hun.

Agnes syntes, at det var rart at se bekendte ansigter hjemmefra, men karantænen har stået på i så lang tid, at hun ikke kan vente med at komme tilbage på sin efterskole.

- Der er heller ikke særlig mange ting at lave, når man nærmest ikke må forlade sit hus. Også selvom lærerne læsser godt med opgaver på os i de forskellige fag, siger hun og uddyber, at hun egentlig ikke har noget imod at være hjemme, for hun har jo sine forældre og bror at være sammen med. Så på den sociale front er hun godt dækket ind, mener hun.

Der er hjælp at hente

Det er selvfølgelig langtfra alle, der har det på denne måde. Det danske samfund og dets borgere gennemlever de mest drastiske forandringer, der længe har været.

Det er absolut ikke nemt at isolere sig selv i disse tider, når man bekymrer sig for familie og venner. Nyhederne er bombarderet med Coronavirus og konsekvenserne deraf. Hjælpepakker til firmaer og psykologisk støtte til mentalt ustabile mennesker bliver uddelt over hele landet. Kampagner som ”Vi står sammen hver for sig” og ”Danmark synger sammen” er blevet en del af danskernes hverdag.

De danske gader og stræder er tyste, butikker og cafeer er helt tomme, og trafik er der næsten ikke noget af. Der er stille. Næsten overalt. Et helt forandret Danmark i en helt anderledes tid.

Sjov og ironi på Instagram

Agnes fortæller, at nu, hvor hun er hjemme fra sin efterskole, bruger hun en del mere tid på de sociale medier. Især har hun lagt mærke til Anders Hemmingsens Instagram med særdeles ironiske og sjove klip af mennesker under lockdown, der laver forskellige aktiviteter.

Hans Instagram giver et godt overblik over gennemsnitsdanskerens hverdag og problemer relateret til Coronakrisen. Dog viser meget af hans aktivitet de samme problemer og udfordringer, og det understreger tendensen til kedsomhed i karantæne.

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at folk godt kan komme til at kede sig, når man stort set har gentaget den samme hverdag i over en måned.

Social distance og sociale medier

Og når vi nu rammer emnet sociale medier, skal vi da lige tage et kig nærmere på det? Der er tonsvis af Corona-relaterede opslag og nyheder.

Firmaer, der reklamerer med udsalg, politikere, som opfordrer til at passe på hinanden, og igen de kendte influencers, som har den flotte glansbilledefacade, og som lægger smukke, overskudsfyldte billeder op, hvor karantænen bliver nydt i fulde drag.

Timer og atter timer bliver brug på disse platforme, og den får ikke for lidt med arrangementer af den ene og den anden slags - lige fra fællesspisning på Skype til 25 kilometers-løb med tilmelding over en hjemmeside.

Det kan godt være at vi lige nu er kritisk stillet i forehold til social distancering, men man må godt nok give den teknologiske udvikling et skulderklap.

Den påbudte sociale afstand bliver uden tvivl lettere at komme igennem ved hjælp af medierne, og det skal vi prise os lykkelige for. For uden den ville vi i dag være en flok flæbende, hysteriske møgunger, der ikke ville forstå vigtigheden af isolationen og rende over til en kammerat eller to, når vi var kedsommelige.

Opbakning til Mette Frederiksen

Danskerne har uden tvivl alle lært, at uanset hvad der sker, bliver vi som familie, venner og samfundsborgere nødt til at stå sammen.

Det nytter ikke noget at beskylde hinanden for det ene og det andet, når vi i hele verden står overfor en epidemi så alvorlig som denne. Alle må bidrage til fællesskabet om at bekæmpe Coronasmitten, lige meget hvem man er, og hvor man er i verden. Og det har alle danskere faktisk taget rigtig godt ved lære af.

Mette Frederiksen har vist sig som et pragteksemplar af en statsminister. Dog var det ikke alle, der i starten var enige med hende. Tal fra en undersøgelse fra dr.dk viser, at støtten om Mette Frederiksen er steget til over dobbelt så meget gennem kriseperioden. Fra begyndelsen af marts var der i alt 39 procent af vælgerne, der mente, at Mette gjorde det godt. I begyndelsen af april var tallet så steget til hele 79 procent, der syntes, hun gjorde det godt som statsminister. Og grunden til denne stigende popularitet er uden tvivl den stærke front, Folketinget og de andre partier viser under denne lockdown.

”Når der kommer en ydre trussel mod et samfund – naturkatastrofe, terror, krig eller nu pandemi – så rykker samfundet sammen og lægger nogle af de interne konflikter på hylden for at samarbejde og vise tillid til de bærende institutioner”, siger Asmus Leth Olsen, der er professor MSO på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet til DR.

Så når politikerne kan vise en fælles front, så kan de danske borgere selvfølgelig også. Og det har gjort det danske fællesskab mange gange stærkere end det var før.

Træning i stedet for Netflix

Agnes lukker computeren og går ind i køkkenet.

Hun er færdig med sine lektier for i dag og har bestemt sig for at tage sol. Hun fortæller, at hun er gået på en form for Coronakur, da hun er begyndt at træne hver dag i stedet for at se lange Netflix-serier.

Coronakrisen har ikke taget pusten helt fra Agnes, men blot motiveret hende til at lave andre aktiviteter end før.

Ligesom mange andre danskere.

Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Borgmester: Der er grund til lidt mere optimisme end i KIFs tidligere økonomiske kriser

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Voldsom bilbrand vækkede beboere

Erhverv

Klar melding: Tyskland byder inden for hos Poetzsch og Calle fra 15. juni

Annonce