Annonce
Varde

Efterskolernes Dag: Hjemve er noget, man taler om

Viceforstander Lise Hadrup står for samtalegruppen om hjemve. Hun arbejder med at eksternalisere den unges problem, så de kan observere det som et ydre fænomen. Foto: Peter Lilja
På Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole har viceforstanderen de sidste mange år haft en samtalegruppe for elever med hjemve. For hjemveen er nemmere at håndtere, når man taler åbent om den - og når man ser, at man ikke er den eneste, der længes hjem.

Ud af ethvert elevhold er der altid nogle stykker, som vil lide af hjemve i en eller anden grad. På mange efterskoler er det noget, som kontaktlærerne taler med den hjemveramte om, men på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole, VGE, har de valgt en anderledes tilgang. Her holder viceforstander Lise Hadrup samtalegrupper om hjemve.

Idéen opstod for otte år siden, da hun var ny på efterskolen. Dengang var der 12 elever, som stoppede på efterskolen på grund af hjemve. Det fik lærerstaben til at spørge eleverne, hvad man kunne gøre, for at undgå at sådan noget skete igen. Beskeden fra eleverne var, at de skulle begynde med at påvirke forældrene, og så skulle de tale om hjemve på skolen, så eleverne ikke følte, de gik alene med det.

- Vi betragter hjemve som et fænomen, der på nogle måder kan sammenlignes med sorg. Hjemve påvirker kroppen og den unges måde at handle på, og mens man er i det, kan det være svært at tro på, at det går væk, fortæller Lise Hadrup, som har en uddannelse inden for psykoterapi.

Skolen har det som erklæret mål, at ingen elever skal stoppe på skolen på grund af hjemve, og allerede før eleverne begynder på skolen, taler hun med forældrene om, hvordan skolen håndterer elever med hjemve.

- Når forældrene kommer til ny elev-dag, fortæller jeg forældrene, at hjemve findes, og at det er noget, vi har tænkt os at tale om på skolen, siger hun.

Annonce

Hjemvegruppe på VGE

Først og fremmest hjælper det at tale om hjemve, siger Lise Hadrup. Desuden lærer hun eleverne at finde på modhandlinger, altså ting, de kan gøre, når de mærker hjemveen. Det kan være at sætte musik på eller læse i en bog.

Ifølge viceforstanderen er det vigtigt, at det er elevholdet selv, der hvert år finder på de gode råd og får lavet en vidensbank med handlinger, man kan foretage sig, når hjemveen trænger sig på. År for år kommer elevholdene frem til nogenlunde ens konklusioner, men det er vigtigt, at de selv når frem til dem, i stedet for at hun kommer med en manual.

Hjemve smitter ikke

I år har hun allerede afholdt flere samtalegrupper. Den første bliver som regel afholdt inden for de første par uger af skoleåret, og så varer forløbet til en gang ind i efteråret. Mange år er det de samme problemer, eleverne påpeger. De tror, de er alene med hjemveen, når de efter et par dage ser deres nye efterskolekammerater gå glade rundt på gangene, men sådan forholder det sig sjældent.

- Det er svært at sige, hvor stor en del af løsningen, det er, bare at se at de ikke er alene med hjemveen. I hjemvegruppen opdager de, at dem, de troede var de sejeste, også kan have hjemve. Og hjemve smitter ikke, det hjælper at tale om det, siger Lise Hadrup.

Hjemvegruppen er fuldstændig frivillig og uforpligtende. Eleverne kan møde op én gang eller femten gange, og selvom det fungerer bedst, når alle bidrager og siger noget, er der ikke talepligt, fortæller viceforstanderen.

I gruppen arbejder Lise Hadrup med at eksternalisere de unges hjemve. Øvelsen går ud på at tage problemet ud af den unge, så hjemveen bliver et fænomen, de kan observere og tale om som et ydre problem. Hvornår opstår det, sammen med hvem, og hvordan påvirker det dine handlinger? Det er nogle af de spørgsmål, hun stiller eleverne, og deres svar skriver hun op på en tavle, så eleverne hele tiden kan følge med og byde ind med gode råd.

- Det er ikke en klub, hvor vi trøster hinanden. Jeg prøver at se nøgternt på fænomenet, så eleverne kan få forstand på det og i fællesskab finde løsninger og give hinanden gode råd, fortæller viceforstanderen og fortæller, at det ofte hjælper eleverne, at de kan glemme sig selv og deres egen hjemve, når de lytter til og hjælper deres efterskolekammerater.

Forældre skal ikke problemløse

Når Lise Hadrup allerede før, efterskoleåret er begyndt, taler med forældrene om hjemve, er det, fordi forældrene spiller en stor rolle i at få eleverne til at overkomme hjemveen.

- Vi oplever, at forældrene gerne vil være med til at løse problemet og derfor kommer til at diskutere med deres barn. Der prøver jeg at sige til forældrene, at de skal prøve at lade være med at problemløse og stedet sige, “det forstår jeg godt, du synes er svært,” siger Lise Hadrup.

I stedet for at gå ind i en diskussion, gavner det mere at spørge ind til, hvad den unge ellers har lavet, mener viceforstanderen, som oplever, at hjemve er kommet til at fylde mere de seneste år.

- I dag er eleverne vant til at være i kontakt med deres forældre hele tiden, og modsat min generation, som havde behov for at løsrive os fra vores forældre, føler mange af de unge i dag et andet fællesskab med deres forældre. De føler, de bliver forstået og får kvalificeret hjælp, når de kommer til deres forældre med problemer, men det er rigtig svært at give kvalificeret hjælp for forældrene, når de ikke er på skolen, siger Lise Hadrup.

Derfor anbefaler hun også de unge, at de ikke er i for meget kontakt med deres forældre i begyndelsen af skoleåret.

- Langt de fleste kommer sig over hjemveen, og når det hele lige som er landet, og de er kommet igennem det, så får de så meget ud af året, siger Lise Hadrup.

Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Ansatte skal væk: Mindst 100 stillinger på skoler og daginstitutioner ryger i sparerunde

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce