Annonce
Haderslev

Hjertegaven sat i søen for niende gang

Lars Østerbye i munter dialog med med auktionarius Alex Bødiker. Han er også at finde i Røde Kors' butik på Niels Finsensvej 2 i Haderslev lørdag den 7. december klokken 10. Lars og hans hustru Birthe har gennem årene samlet mange effekter til auktionerne. Arkivfoto: Jacob Schultz
Det er takket være ihærdige kræfter, der har tanke for andre end sig selv, at en masse lokale børnefamilier igen i år kan holde en mere bekymringsfri jul. Hjertegaven er igen på banen.
Annonce

HADERSLEV: Mens de fleste af os gik og tænkte på, hvilke sandaler og badedragter vi skulle pakke i feriekufferten, tænkte Lars og Birthe Østerbye, Claus Brender, Bent Lausten og Catarina Beck på at få opgaverne fordelt i forhold til efterårets Hjertegave-indsamling, at få indhentet tilladelser, sendt ansøgninger og meget mere.

De er alle en del af Hjertegavens styregruppe, og for dem er Hjertegaven blevet en lige så vigtig del af julen, som selve juleaften. De fleste har været med siden den første uddeling i 2011, og siden da har cirka 2600 lokale familier fået hjælp til en lidt bedre jul, end de ellers havde haft udsigt til. En Hjertegave består af mad og godter til julen.

- Det er hvert år hårdt arbejde, og nogle gange er man lige ved at tænke, nu er det sidste gang, men så ser man selv ved uddelingen, hvor meget det betyder, og hvor taknemmelige folk er, og så tager man en tørn mere, siger Claus Brender, der sidste år fik en blodprop, lige da der var sat turbo på Hjertegaven, men det holdt ham nu ikke tilbage, i stedet gjorde han det, han kunne fra sygesengen og fra stolen, hvor han skulle slappe af.

Lars og Birthe Østerbye, der er at finde ved enhver begivenhed, der gør godt for andre, har i årevis spadseret Haderslevs gader tynde. De er efterhånden et kendt ansigt i butikkerne, når de kommer for at spørge efter donationer til Hjertegavens auktioner.

- Nogle steder har de haft donationerne klar til os, og så bliver man altså glad, fortæller parret, og fortsætter:

- Vi kan også mærke, at Røde Kors Haderslev er blevet en del af Haderslev Butikker.

I disse dage er det i sær Birthe der dukker op i butikkerne, fordi Lars kom forleden til skade med sin skulder, men så er han i stedet i gang med at ringe til lokale håndværkere.

Sådan kan du støtte Hjertegaven

Der er flere muligheder for at støtte Hjertegaven:

Du kan donere et kontant beløb via mobilepay 12482 eller indsætte det på Hjertegavens konto i Sydbank reg. 7915 konto 1175506.

Du kan donere en vare, en svedig spillertrøje, gavekort, håndværkertimer og meget meget mere, der kan omsættes til kontanter dels via en auktion på Facebook eller på "Den store auktion" der finder sted i Haderslev Røde Kors Butik, Niels Finsensvej 2, 6100 Haderslev lørdag den 7. december klokken 10 - 12.

Donationer over 500 kr. vil komme på den store auktion. Donationer under 500 kr. vil blive bortauktioneret via facebook: https://www.facebook.com/Hjertegaven/

Hjertegavens kontaktpersoner:

Gram: Catarina Beck, telefon 751 0598, mail: catarina6510@gmail.com

Haderslev: Claus Brender, telefon 2620 0818 eller Lars Østerbye, telefon 2622 8431, mail: clbre@rodekors.dk eller mail: haderslev.hjertegaven@rodekors.dk

Vojens: Bent Lausen, telefon 2037 1215, mail: bela47@outlook.com.

Annonce

Hjertegavens udvikling

I 2018 fik ikke færre end 487 familier hjælp til en bedre jul via Hjertegaven, et koncept der har udviklet og tilpasset sig siden debutten i 2011, men kernen har altid været det lokale islæt.

Det var Rico Soos, indehaver af det daværende reklamebureau, Adformation, der fik ideen til Hjertegaven og sammen med Røde Kors og JydskeVestkysten førte det ud i livet. I 2011 blev der kun indsamlet kontanter, men Rico Soos ønskede et højere og mere synligt engagement, og Hjertegaven blev derfor suppleret med en auktion. De første år fandt den sted i et telt på Gravene, men i 2015 forhindrede trusler om storm Hjertegaven i at rejse teltet på Gravene, og auktionen blev i stedet rykket til den gamle katedralskole ved rådhuset.

I 2018 tog Røde Kors imidlertid det endelige skridt og rykkede auktionen til sin forretning på Niels Finsensvej i Haderslev, og det blev en succes, og gjorde det nemmere for de frivillige, der nu slap for at flytte rundt med de indsamlede effekter, og det skabte synergieffekter og synlighed om Røde Kors' aktiviteter lokalt, både i Haderslev, Vojens og Gram, som er de tre Røde Kors afdelinger, der er en del af Hjertegaven.

Claus Brender ser frem til endnu en omgang Hjertegave. Det er hans niende omgang. Arkivfoto: Jonas Ahrendt Bisgaard Kristiansen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce