Annonce
Haderslev

Hjertegavens auktioner bliver alle digitale

Hjertegaven 2020 afvikler sin store auktion digitalt. Auktionen livestreames, og alle indtægter går ubeskåret til julekasser til trængte børnefamilier i Haderslev Kommune. Foto: Timo Battefeld
Hjertegaven, der for tiende gang i træk, hjælper trængte børnefamilier til en lidt bedre jul, end der ellers var udsigt til, oplever massiv opbakning, men bliver som alle andre nødt til at tænke alternativt.

HADERSLEV: I årevis har Hjertegaven engageret lokale erhvervsfolk, som har bidraget til at sikre trængte børnefamilier i lokalområdet en bedre jul, end de ellers ville have haft udsigt til.

Røde Kors frivillige i Haderslev, Vojens og Gram har travet gaderne tynde og ringet mangen en virksomhed op for at få bidrag til årets Hjertegave-indsamling.

Corona eller ej, så har virksomhederne været meget gavmilde, og når auktionen begynder på Hjertegavens Facebookside søndag den 22. november er der et hav af flotte ting at byde på.

Normalt kulminerer Facebookauktionerne med en fysisk auktion den første lørdag i december, men det bliver anderledes i år, fortæller Bent Lausen fra Røde Kors i Vojens:

- Coronaen betyder, at vi kun ville få plads til 38 deltagere, hvis vi skulle afholde den fysisk, derfor bliver vi nødt til at finde en digital løsning, men det er der andre frivillige, der bøvler med. Jeg har, som jeg plejer, været rundt ved butikker og erhvervsdrivende i Vojens og omegn, og de har været meget gavmilde og hjælpsomme i år. Det er en fornøjelse.

Annonce

Logistik giver hovedbrud

Samme oplevelse har Lars Østergaard, der er frivillig i Røde Kors Haderslev. Også han og hans frue, Birthe, er blevet vel modtaget i butikkerne.

- De har virkelig været gavmilde og hjælpsomme, siger Lars, der dog har fået lidt andre udfordringer i år: nemlig logistikken.

Mikkel og Annemette Søgaard, der står ved væggen, fik Hjertegavedebut i 2019. Det krævede masser af hårdt arbejde, alligevel er de med igen i år. Foto: Timo Battefeld

- Vi ved naturligvis ikke, hvor mange der indstilles til en Hjertegave i år, men vi skulle have styr på emballagen. Bygma har i år doneret ikke færre end 600 kasser, og skulle der mangle nogen, har vi også en løsning på det. Men afhentningen af Hjertegaverne kommer til at koste meget mere planlægning i år. Den lokale Kvickly er jo blevet bygget om, og der er grænser for pladsen og for, hvor mange vi kan være samlet ad gangen, forklarer Lars Østerby.


Bygma har i år doneret ikke færre end 600 kasser, og skulle der mangle nogen, har vi også en løsning på det. Men afhentningen af Hjertegaverne kommer til at koste meget mere planlægning i år. Den lokale Kvickly er jo blevet bygget om, og der er grænser for pladsen og for, hvor mange vi kan være samlet ad gangen

Lars Østerby


Annemette og Mikkel Søgaard, der sidste år blev en del af Hjertegave-holdet har også fået lidt ekstra udfordringer, nu hvor den "store auktion" skal afvikles fysisk. De sidste detaljer skal forhåbentligt aftales endeligt tirsdag eftermiddag.

- Der er nogle ting, vi skal ud og lære med hensyn til livestreaming og sådan, fortæller Annemette, der allerede er ved at finde inspiration fra nogle af de andre foreninger, som har været ude i det samme.

Annonce

Fast learning

Måske kan hun og Mikkel får et lynkursus fra Britt Soos fra fitnesscentret Pulz, som vil livestreame et danse-event til fordel for Hjertegaven.

- Det var jo meningen, at hun skulle have stået i spidsen for et fysisk danse-event til fordel for Hjertegaven, og der var solgt en masse billetter, men så kom de nye restriktioner, og så blev den idé lagt på is. Men tænk, dem der havde købt billet, fik tilbud om at få pengene tilbage, men det er der ikke en eneste der har bedt om, og det betyder, at det indbragte 3000 kroner, selv om det ikke blev til noget. Det synes jeg bare er så flot, siger Annemette Søgaard.

Hjertegavens styregruppe holder tirsdag møde og får de sidste detaljer på plads.

Hjertegaven kort fortalt

Forretningsmanden Rico Soos tog i sin tid initiativ til Hjertegaven efter han i december 2010 at have hentet pizzaer hos pizzabageren overfor Røde Kors' daværende genbrugsbutik på Jomfrustien i Haderslev, hvor frivillige var i gang med at pakke 38 kasser, som blev fordelt den aften.

Året efter gik Rico Soos, Røde Kors i Haderslev, Vojens og Gram samt JydskeVestkysten Haderslev sammen om en årlig indsamling, der fik navnet Hjertegaven og siden har været i konstant udvikling.

2010: 38 familier fik hjælp

2011: 178 familier fik hjælp

2012: 257 familier fik hjælp

2013: 276 familier fik hjælp

2014: 261 familier fik hjælp

2015: 307 familier fik hjælp

2016: 441 familier fik hjælp

2017: 406 familier fik hjælp

2018: 487 familier fik hjælp

2019: 488 familier får hjælp.

2020: Afholdes der auktioner på Facebook fra den 22. november, hvilket kulminerer med den store auktion den 2. december, hvor alle donationer til en værdi af mere end 450 kroner kommer under hammeren, Alex Bødiker igen i år hamrer løs med.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Spejdercenter efterspørger den gode gerning fra Vejdirektoratet i grotesk skiltesag

Annonce