Annonce
Vejen

Hjertestarteren hos Odd Fellow Ordenen er døgnåben

Bent Pedersen, Odd Fellow Ordenen, Vejen, og logens hjertestarter på ordensbygningen på Plantagevej. Foto: Søren Dippel

Den syvende af i alt 34 hjertestartere i Vejen by er nu blevet tilgængelig på åben gade og døgnet rundt.

Vejen:

Hidtil er mange hjertestartere rundt omkring i landet blevet placeret indendørs, men hvad nu hvis der er brug for hjertestarteren udenfor på gaden på et tidspunkt, efter lukketid?

Det er baggrunden for, at Trygfonden har lanceret en kampagne for at gøre hjertestartere mere tilgængelige, end de hidtil har været mange steder. Tanken er, at hjertestarterne skal gøres døgnåbne.

Et af de steder, hvor den opfordring er blevet hørt, er hos Odd Fellow Ordenen i Vejen.

­- Vores hjertestarter er cirka tre år gammel, men nu har vi så sørget for at få den flyttet udenfor, hvor den hænger frit tilgængeligt på ordensbygningens væg, Plantagevej 6. Flytningen har rundt regnet kostet os 4000 kroner, siger Bent Pedersen, Odd Fellow Ordenen Vejen.

Logen

Odd Fellow Ordenen i Vejen tæller: Broderloge nr. 92 Kongeaa og Søsterloge nr. 71 Modersmålet.Søsterloge nr. 71 Modersmålet fejrede den 24. november 2004 logens 25 års jubilæum.

34 hjertestartere i Vejen by

Hvert andet år har Odd Fellow Ordenen i Vejen et arrangement, hvor medlemmerne samler penge sammen til brug for forskellige godgørende formål i Vejen Kommune. Pengene til flytningen af hjertestarteren kommer således fra den seneste indsamling.

Odd Fellow Ordenens hjertestarter har heldigvis endnu ikke været taget i brug.

I Vejen Kommune er der i øjeblikket 123 hjertestartere, hvoraf de 67 også er blevet døgnåbne. I Vejen by er der i øjeblikket 34 hjertestartere, hvoraf syv nu er blevet døgnåbne. De syv hjertestartere, som er døgnåbne i Vejen by er placeret følgende steder: Knudepunktet, Huset Frivilligcenter og Selvhjælp, Grønvangskolen, Vejen Kirke, Uldalls Jernstøberi, Vorupparkens Børnehave og Odd Fellow Ordenen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Steen havde job, kone, børn og hus - men røg på flasken: Nu bor han på forsorgshjem og forsøger at komme ud af sit misbrug

Annonce