Annonce
Danmark

Hjertestop-hjælp i 4 punkter

Hvis man er fyldt 18 år og har en smartphone, kan man blive hjerteløber i Region Midtjylland og Region Hovedstaden. I dag har ordningen eksisteret i ét år i Region Midtjylland, og 18.000 hjerteløbere har allerede meldt sig til. Modelfoto

Brødtekst

Annonce

1

Hvis man er over 18 år og har en smartphone, kan man blive hjerteløber via appen "TrygFonden Hjerteløber". Som hjerteløber er det ikke et krav, at man har været på kursus i livreddende førstehjælp, men det anbefales.

2

Når nogen ringer 112 om et formodet hjertestop, kan regionens vagtcentral alarmere de nærmeste hjerteløberne via appen. Hjerteløberen kan enten afvise eller acceptere den konkrete alarm.

3

Hvis hjerteløberen accepterer alarmen, bliver vedkommende bedt om enten at yde hjerte-lunge-redning eller hente en hjertestarter, som han eller hun skal bringe frem til personen med hjertestop. Ordningen fungerer i Region Midtjylland og Region Hovedstaden.

4

I Region Syddanmark og Region Sjælland findes en anden ordning med samme formål. "Danmark redder liv" hedder konceptet, som er et samarbejde mellem de to regioner og Dansk Folkehjælp og firmaet First AED. Her stilles lidt flere krav til, at førstehjælperne er uddannede. De vil derfor også kunne kaldes ud til eksempelvis folk med allergiske chok, hævelser i luftvejene eller bevidstløshed.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce