Annonce
Esbjerg

Hjerting spiser sammen på torsdag

Der har været stor tilslutning til arrangementet "Danmark Spiser Sammen" i Esbjerg, hvor billedet her er fra. Nu prøver borgerne i Hjerting en hel lokal udgave. Arkivfoto: André Thorup
Som et forsøg inviteres Hjertings borgere til fællesspisning i cafeteriet ved plejehjemmet på Bytoften. Initiativtager Britta Bendix håber, at det kan blive en fast begivenhed en gang om ugen.

Hjerting: De ældre på plejehjemmene vil gerne have lidt mere liv og aktivitet i form af besøg udefra, og i børnefamilierne er der ofte så travlt, at det kan være vanskeligt at nå de helt store kulinariske højder i køkkenet på en hverdagsaften.

Britta Bendix, der er byrådsmedlem på barsel, mor og borger i Hjerting, så i den forbindelse muligheden for at slå mindst to fluer med ét smæk.

- Jeg kender det jo selv hjemmefra. Med små børn i huset kan det være svært at nå det hele, og en gang imellem kan man bare godt tænke sig en dag, hvor man ikke skal spekulere på indkøb, madlavning og opvask. Vi har før oplevet, at borgerne her i Hjerting er gode til at støtte op om fælles arrangementer med fællesspisning for eksempel ved byfesten og "Hold Hjerting Ren-arrangementet", og derfor fik jeg den idé, at vi kunne spise sammen på Bytoften, fortæller Britta Bendix.

Og nu bliver idéen ført ud i livet. Torsdag den 26. september er hele Hjerting inviteret til fællesspisning i cafeteriet på Bytoften 67.

Annonce

Fællesspisning

Der er fællesspisning i Hjerting torsdag den 26. september.

Cafeteriet på Bytoften 67 er åbent mellem klokken 17.00 og 19.00.

Maden bliver serveret fra klokken 17.30.

Det er Meny, der leverer maden, og der er mørbradgryde med ris og en dessert på menuen.

Man skal selv medbringe service og drikkevarer.

Prisen er 40 kroner for voksne og 25 kroner for børn mellem 3 og 10 år.

Tilmelding og betaling skal ske senest mandag den 23. september på Mobilepay: box48325. Husk at skrive antal, for eksempel "1 voksen, 2 børn".

Liv på plejehjemmet

Det er plejehjemmets adresse, og det er bestemt ikke en tilfældighed.

- Vi ved jo, at de ældre efterspørger lidt mere liv på plejehjemmene og input udefra. De ønsker mere nærvær og tid til samtale, og det får de mulighed for her. Samtidig giver det borgerne mulighed for at se plejehjemmet, og det er jo som sådan ikke et sted, man kommer ret ofte. Det kunne jo også være, det kunne inspirere nogen til at give en hånd med på plejehjemmet til aktiviteter eller arrangementer, der er altid brug for frivillige hænder, så der er virkelig mange gode aspekter i det, siger Britta Bendix, der mødte velvilje fra kommunens side, da hun præsenterede sin idé.

Torsdag bliver fællesspisningen afviklet for første gang, men ikke sidste, hvis det står til Britta Bendix.

- Nu må vi se, hvordan det går, men min drøm er, at det kan blive en gang hver uge, ellers finder vi et interval, der passer. Bliver det en succes, kunne man måske kopiere det i andre dele af byen, siger hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce