Annonce
Sønderborg

Hjulene skal rulle så KGGO's parallelcykel skifter ejer

Da KGGO's parallelcykel ikke længere bliver brugt af borgerne i byen, har bestyrelsen besluttet at finde et nyt sted, hvor den kan gøre gavn. Det blev Bostedet Alleen. PR-foto

Gråsten: - Da vores parallelcykel ikke længere bliver brugt af borgerne i byen, så har bestyrelsen besluttet at finde et nyt sted, hvor den kan gøre gavn. Det har vi nu fundet, og det blev Bostedet Alleen, lyder det fra KGGO, Kørestolsbrugere og Gangbesværede i Gråsten og Omegn.

- Når vi valgte, som vi gjorde, så er det fordi Bostedet Alleen ligger i Gråsten og de har faktisk en parallelcykel i forvejen, men den er brugt så meget, at den er slidt ned, og den kan ikke længere repareres.

KGGO og Bostedet Alléen har aftalt, at hvis man får henvendelser fra borgere, som gerne vil låne cyklen til en tur ud i det blå, så kan borgere stadig kvit og frit låne cyklen. Cyklen blev overdraget onsdag.

/EXP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce