Annonce
Varde

Ho-boere og sommerhusejere går sammen i kamp mod hytteby og golfhotel

De er klar til kamp mod hyttebyen og et for stort golfhotel i Ho. Koste hvad det vil. Fra venstre ses Henrik Sønderby, Hans H. Rasmussen, Jens G. Lauridsen, Bjarne Slaikjær og Flemming Pedersen. Foto: Henrik Reintoft
Fronterne trækkes op i Ho, hvor både sommerhusejere og de fastboende vil kæmpe imod et for stort golfhotel og en hytteby på marken op mod Jens Jessens Sande.

Ho: - Vi har fuldstændig styr på det. Vi tager det skridt for skridt. Vi går hele vejen og har også lokale, der selv har investeret i rådgivere og advokater.

Ordene kommer fra hyrden Bjarne Slaikjær (65), der bor i Ho og sammen med både andre fastboende og sommerhusejere vil kæmpe kampen til ende. Koste hvad det vil.

De vil overhovedet ikke have en hytteby med 80 hytter på marken op mod Jens Jessens Sande, ligesom de finder oplægget til et golfhotel ved Blåvandshuk Golfcenter alt for stort og bastant. Op til 130 hotellejligheder er der lagt op til i udkastet til en lokalplan, der muliggør byggeriet.

Annonce

Borgermøde

  • På tirsdag den 10. september klokken 17.00-19.30 er der borgermøde på Ho Kro.
  • Det er en del af selve høringen af Områdeplan Ho, som blandt andet skal danne grundlaget for en mulig hytteby og et golfhotel ved Blåvandshuk Golfcenter.
  • Der er samtidig lavet et udkast til en lokalplan for både hyttebyen og golfhotellet.

Markfirben

Den 76-årige Marin Gram har siden 2001 boet i Ho. Og han forstår slet ikke rækkefølgen i planarbejdet. For han er sikker på, at selve hyttebyen ikke har nogen gang på jord, og at Varde Kommune spilder både projektmagernes og deres tid.

- Det skal være på et oplyst grundlag, men vi har ikke fået et ordentlig grundlag overhovedet, siger Martin Gram.

Han undrer sig såre over, at Varde Kommune i sit udkast til en lokalplan for hyttebyen vil omdanne selve stedet til hytterne til byzone. Men området ligger langt væk fra byskiltet, og god latin er, at Erhvervsstyrelsen ikke vil se satellitter. Det skal være en sammenhængende by.

Derudover er der ifølge sommerhusejer Henrik Sønderby (71) fra Varde meget sjældne arter som markfirben, trehornet skarnbasse og grøn mosaikguldsmed, set på marken op mod Jens Jessens Sande. Guldsmeden kan dog være en ”turist.” Truede arter, som nyder særlig beskyttelse.

- Vi skal se på de nationale interesser. Der snubler projektet allerede. Man burde have vist projektmagerne den respekt, at det er imod nationens interesse, siger sommerhusejer Hans H. Rasmussen (65), som i 30 år sammen min sin hustru har haft sommerhus i Ho.

Et udsted med mark og hede

En på mange måder ”ung” by båret oppe af gamle egnshuse.

- Ho har udviklet sig fra et udsted med mark, hede og kampen mod sandet. Så kom Ho Feriecenter, og så kom 22 poolhuse lige pludselig. Vi vil have en turistudvikling, der er naturnær. Prøv lige at høre her, siger Hans H. Rasmussen og åbner terrassedøren.

Der er fuldstændig tyst. En turistudvikling, som de finder skal være på fundamentet af den gældende, bevarende lokalplan for Ho. De vil ikke ende som Blåvand og vil overhovedet ikke høre tale om Blåvand-Ho som et samlet område.

- Vi vil have en balanceret udvikling. Vi skal inddrages. Det fører ingen steder, når vi sidder på hver sin jordtue, siger Martin Gram og rækker hånden ud.

Men hvordan kan I være mod en hytteby med 80 mindre hytter, når der lige ved siden af i mange år lå en campingplads, og hvor der må bygges 50 feriehuse?

- Den har ligget inde mellem træerne, siger Bjarne Slaikjær.

Derved har man ikke kunnet se campingpladsen. Og det at kunne se er ifølge Martin Gram altafgørende for Jens Jessen Sande, som hyttebyen kommer til at ligge op mod. Og de tidligere ejere har ifølge Bjarne Slaikjær flere gange fået afslag på at inddrage området.

- Det er et meget værdifuldt naturlandskab. Det er de sidste sande, vi har. Det er det mest autentiske område, resten er plantet til. Hytterne vil tage hele fokus, siger Martin Gram.

Martin Gram (71) finder, at Varde Kommune fejler ved ikke at undersøge selve grundlagte for en hytteby godt nok. Han er ret sikker på, at hyttebyen grundet natur og sjældne dyrearter ikke bliver til noget. Foto: Henrik Reintoft
Bjarne Slaikjær undrer sig over, at der i udkastene til lokalplanerne ikke er skåret ned på antallet af både hotellejligheder og hytter, som Varde Byråd ellers bad forvaltningen om. Foto: Henrik Reintoft
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce