Annonce
Varde

Ho Bugt Vej kunne blive kommunens dyreste

Walter Bech Sørensen bor selv på en grøn plet ned til Ho Bugt. Arkivfoto

Drømmene har været store, om udstykning af attraktive storparceller ved Ho Bugt Vej, lige overfor Finn og Pias Vestergaard.

Ho: Det eneste, der står imellem, at Ho Bugt Vej bliver kommunens førende adresse, er de mange beskyttelser af kystnære områder.

Lokale, med Walter Bech Sørensen i spidsen, har forsøgt at slå hul på love og paragraffer. Drømmen var i første omgang udstykning af storparceller overfor Finn Mortensen og Pia Christensens Vestergaard. Men drømmen brast.

- Vi havde faktisk håbet, at der kunne komme flere grunde herude. Det har jo været oppe i regeringen, med dispensationer i de her randområder. Men det lykkedes ikke, siger Walter Bech Sørensen.

Han har selv boet på Ho Bugt Vej siden 1970. Han er tømrer, og selvom han er født i Rousthøje, banker hans hjerte så stærkt for Billum, at han er formand for sogneforeningen og udviklingsrådet og netop opstillet som kandidat for Venstre til kommunalvalget.

- Så længe man ikke er fyldt 70, så går det jo nok, siger han.

Han er 69 og runder om et halvt år. Han er stadig tømrer og går netop nu og arbejder på osteriet på Ho Bugt Vej, som familien Hansen, fra Mad med Mere i Varde, er ved at føre til nye højder.

Annonce

Udvikling i Billum

Billum er i fuld gang med at lave en udviklingsplan.Walter Bech Sørensen er formand for arbejdet.

Der bliver borgermøde for sognet den 28. september klokken 18 i forsamlingshuset om udviklingsplanen.

Drømmer om mere

Privat driver han og Tove udlejning af ferieværelser og en iscafé.

Hvordan ser dit drømmescenarie for Ho Bugt Vej ud?

- Vejen er helt fantastisk. Det gjorde ikke noget, der kom flere ud og nyde den ro og den udsigt, vi har her. Her kunne godt ligge spredte huse med store grunde på to-tre hektar. 10-15 huse mere måtte gerne komme.

Det ville blive noget af det dyreste i kommunen?

- Det kan godt være, det kom der hen. Det er jo specielt byggeri, der skyder op herude nu. De gør noget ved det.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce