Annonce
Haderslev

Hobby-butik har fået flere strøgkunder efter flytning

Jan Poulsen har holdt flyttedag fra Storegade 27, der tidligere husede Den lille Købmand, til Storegade 22, hvor Hobbyshoppen.dk er blevet synlig for folk, der kommer gående op ad gågaden. Foto: Dorthe Rasmussen
Da Jan Poulsen åbnede Hobbyshoppen.dk i Storegade 27 for knap et år siden, var det mest netbutikken, der var kunder i. I dag er der cirka halvt af hvert.

HADERLSEV: Hobbyshoppen.dk rykkede i slutningen af maj til større og helt nyistandsatte lokaler i den ejendommen Storegade 22.

Og det har været rigtig godt butikken, der tidligere baserede det meste af sin omsætning på nethandlen.

- Nu er butikken blevet mere synlig i gadebilledet, og det har gjort et mærkbar forskel. Der kommer flere strøgkunder ind. Her er der heller ingen trappe, som ved den gamle butik, så jeg har også haft en del kørestolsbrugere og gangbesværende inde i butikken, konstaterer Jan Poulsen med et smil.

Han er endnu i gang med at indrette sin nye hobbybutik, der også får et større sortiment indenfor blandt andet maling og lærreder.

- Planen er, at når det hele er på plads, så vil jeg have mere fokus på kunstner-artikler for det mere professionelle. Det er noget, jeg har mærket en større efterspørgsel på. Folk vil gerne have kvalitet, fortæller Jan Poulsen.

Han har kun fået positive tilbagemeldinger fra kunderne, fordi han har flyttet Hobbyshoppen.dk,

Samtidig så er Jan Poulsen og familien rykket ind i lejligheden ovenpå butikken.

Han glæder sig over, at folk i Haderslev gerne vil handle lokalt og sætter pris på den service, som man kan få en fysisk butik.

- Da jeg startede butikken, var det mest nethandel. I dag er det blevet fifty-fitfy, fortæller Jan Poulsen.

Annonce
Jan Poulsen konstaterer, at nethandlen er nedadgående.Til gengæld kommer der flere ind i butikken Foto: Dorthe Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Annonce