Annonce
Billund

Hobby: Papegøjer er Bjarnes helt store passion

Bjarne Raabjerg er igen kommet i gang med at opdrætte papegøjer. Her har han Pusle på skulderen. Det er en, han selv har avlet. Foto: Martin Ravn
Farvestrålende papegøjer har i mange år været Bjarne Raabjergs helt store hobby. Efter en arbejdsulykke i 2008 holdt han en pause, men for tre år siden kastede han sig igen over opdræt af papegøjer. Jo sværere det er at få dem til at yngle, jo større udfordring er det for den 60-årige tidligere tømrer.

Grindsted: 60-årige Bjarne Raabjerg har en hobby, der overskygger alt andet.

Det er papegøjer. Ikke hvilke som helst papegøjer, men amazon-papegøjer og papegøjer af arten Pionus, som han har opdrættet i 28 år - med et lille afbræk på nogle år på grund af en arbejdsulykke.

Der er en særlig grund til, at det netop er disse papegøjer, som er blevet Bjarne Raabjergs helt store passion, eller måske livsstil. For Bjarne bruger meget tid på fuglene. Især i sommerhalvåret, som er yngletid.

Bjarne Raabjerg ved ikke helt, hvor den store interesse for papegøjerne kommer fra. Måske blev der sået et frø, da han som helt lille purk fik et par undulater.

- Min mor syntes, at de svinede, så de blev solgt. Men fugle har altid fanget min interesse, fortæller Bjarne Raabjerg.

For over 30 år siden købte Bjarne australske parakitter, men interessen forsvandt hurtigt, for de var alt for nemme at få til at yngle.

- Det var der ingen udfordring i, erkender Bjarne Raabjerg.

Så rendte han en dag på Leif Jensen fra Grindsted Dyrehandel. Han mente, at Bjarne Raabjerg skulle prøve med sydamerikanske parakitter i stedet for.

Annonce

Bjarne Raabjerg

Bjarne Raabjerg er 60 år.

Han er udlært tømrer, og faldt ned fra et tag i 2008, som smadrede hans ene hofte.

Fik tilkendt pension for fem år siden.

Er gift med Helle, og de har to børn, Anders på 28 og Trine på 26 år.

Har et barnebarn, Felix, på fem måneder. Til november kommer der endnu et.

Han er kasserer i Ringkøbing-Skjern Fugleforening, som han har været medlem af i mange år.

Et trin op

- Jeg fik fat i nogle parakitter af arten Avatinga. Der kan man ikke se forskel på hanner og hunner, så det var der lidt mere arbejde i, fortæller Bjarne Raabjerg.

Han opdrættede disse papegøjer i tre år, så gik han over til amazon-papegøjer og papegøjer af arten Pionus. Disse skal dna-testes, før man kan fastslå, hvilke der er hanner og hunner.

- Man starter i det små for at lære, og går så et trin op ad stigen, siger Bjarne Raabjerg.

I 2008 var Bjarne Raabjerg ude for en arbejdsulykke, da han faldt ned fra et tag og smadrede den ene hofte. Han lå på hospitalet i tre måneder og kunne ikke gå. Hustruen Helle passede papegøjerne i omkring halvandet år, men det endte med, at de blev solgt.

For omkring tre år siden genoptog han sin store hobby, da han anskaffede sig fem par papegøjer og byggede nye bure til dem i baghaven. De kan stå udenfor hele året og tåler frost ned til minus 10 grader.

- Inden jeg faldt ned fra taget, havde jeg 16 par. Men da jeg kom af med dem, rev jeg alle burene ned, fortæller Bjarne Raabjerg.

Det var hårdt for ham komme af med papegøjerne, men da han på det tidspunkt ikke kunne gå, var der ingen anden udvej.

Nede i kælderen

- Jeg var totalt nede i kælderen. Det var nærmest som at sælge sine børn, siger Bjarne Raabjerg.

Den tidligere tømrer bruger rigtig meget tid på papegøjerne. Især om sommeren, hvor papegøjerne yngler.

- Der går meget tid med det. De skal fodres hver morgen og have rent vand. Om sommeren får de spiret frø at spise, mens de får tørfrø om vinteren, hvor det ikke er særlig sjovt at være fuglemand. Det er sjovere om sommeren. Der er mere spænding, mener Bjarne Raabjerg.

Papegøjerne er kønsmodne, når de er tre år. De får som regel kun et kuld unger om året. Det er på fire-fem unger.

- De papegøjer, der skal være tamfugle, skal håndfodres med en ske. De skal have mad hver tredje eller fjerde time frem til midnat og så igen fra klokken 06.00 om morgenen. Det betyder, at vi sommetider har fire-fem fugle med på ferie. De må sælges, når de spiser selv. Det er typisk efter tre-fire måneder, fortæller Bjarne Raabjerg.

Selv om han solgte fuglene, var han fortsat med i Ringkøbing-Skjern Fugleforening, og fulgte derfor med på sidelinjen. Da Bjarne fik det lidt bedre, begyndte det igen at krible efter at få fat i nogle papegøjer. Men de er ikke så nemme at finde, hvis det skal være et ordentligt avlspar.

Bag ved de udendørs bure, der alle har egen bruser, er der en fodergang, hvor Bjarne Raabjerg her ses. Foto: Martin Ravn

Solgt på forhånd

- Jeg så, at der var én, der havde et par til salg, og dem ville jeg gerne købe. Den ene var faktisk en, som jeg selv havde opdrættet. Så jeg måtte i gang med at lave nye bure, fortæller Bjarne Raabjerg.

Papegøjerne er meget populære og de er altid solgt på forhånd. Det er lidt forskelligt, hvor mange unger, de får hvert år.

- Jo flere unger der kommer, jo lavere priser på dem, siger Bjarne Raabjerg.

Papegøjerne kan blive omkring 40 år, og hunnerne ruger på æggene i 26 dage. Nogle par kan få to kuld unger om året.

Tidligere - inden ulykken - tog Bjarne også på udstillinger med sine papegøjer, og han har selv været fugledommer på udstillinger i mange år. Men det er hans plan, at han igen skal på udstillinger med sine farvestrålende fugle.

I øjeblikket har Bjarne også en amazon-papegøje i et bur i huset. Den hedder Pusle og er hans eget opdræt fra tidligere.

- Det er en, som jeg solgte til en mand fra Odense. Men han skulle skilles, så han afleverede den hos mig. Jeg skal have fundet en han til hende, siger Bjarne Raabjerg.

To af Bjarne Raabjergs flotte papegøjer. Foto: Martin Ravn

Får et kick

Et af de fem par, som Bjarne har i de udendørs bure, er blevet lidt af en udfordring for ham. Det er et par bronzevingede papegøjer af arten Pionus. Dem har Bjarne endnu ikke fået til at yngle.

- Hannen kan ikke rigtig finde ud af det, så det er en udfordring for mig. Når det så lykkes at få et par til at yngle, så får jeg et helt kick af det, siger Bjarne Raabjerg.

Det er mest Bjarne, der går op i de flotte fugle, men hustruen Helle ved også en del om dem, og hjælper ofte med at fodre dem. Også når de skal håndfodres.

To af Bjarne Raabjergs flotte papegøjer. Foto: Martin Ravn
Bjarne Raabjerg inspicerer de udendørs bure eller volierer. Foto: Martin Ravn
Bjarne Raabjerg i gang med at fodre sine papegøjer. Foto: Martin Ravn
Papegøjeopdrætter Bjarne Raabjerg har i øjeblikket fem par i haven og en i et bur i huset. Foto: Martin Ravn
Amazon-papegøjen Pusle skal have en han, og det er Bjarne Raabjerg i øjeblikket på udkig efter. Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Store PH-lamper klippet ned ved indbrud

Leder For abonnenter

Sørgelig sag fik det rette udfald

Sagen er helt igennem sørgelig. Men det kunne ikke være anderledes. Naturligvis måtte den danske stat ikke lade et lille barn gå til grunde i en lejr i Syrien, efter såvel barnets somalisk-danske mor som faren tilsyneladende er blevet dræbt. Derfor er den 11 måneder gamle dreng nu blevet hentet til Danmark, hvor han forhåbentlig får en god fremtid sammen med sine slægtninge. Både drengens mor og far har haft tilknytning til Islamisk Stat. Sagen er den bedst tænkelige illustration af det idioti, disse fanatikere er besat af. Deltagelse i terror er i sig selv utilgivelig. Men det er komplet ubegribeligt, at forældre også er parate til at ofre deres eget barn for en tåbelig sag. Netop dette er jo konsekvensen af at medbringe børn eller sætte dem i verden i det helvede, Islamisk Stat lykkeligvis kun for en kort periode kunne etablere i Mellemøsten. Vi skal i sådanne sager være humane, men med kraftige forbehold. For den danske stat er der uanset farven på de pågældendes pas ingen grund til at gøre sig synderlige anstrengelser for at hente andre IS-terrorister til landet. Det gælder også for de pågældendes børn, med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende. Det var tilfældet for den lille dreng samt i en tidligere sag, hvor en hårdt kvæstet 13-årig dreng i juni blev evakueret fra en interneringslejr. Alternativet havde formentlig i begge tilfælde været børnenes død. Det må vi ikke medvirke til. Dansk Folkeparti lufter mistanken om, at det reelt ikke er muligt at kontrollere, hvorvidt den lille drengs forældre faktisk er afgået ved døden. I lyset af de kaotiske forhold i Syrien er denne skepsis begrundet. Men skulle for eksempel moren senere vise sig at være i live, bør det på ingen måde berettige hende til en fribillet retur til Danmark. Flere medier har bragt historier om tidligere IS-terrorister, der angiveligt bittert har fortrudt og nu vil retur til Danmark. Til dem er beskeden: Alle valg i livet har konsekvenser, og I er ikke velkomne.

Annonce