Annonce
Sport

Hobro henter kasseret anfører i Silkeborg

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Simon Jakobsen skifter Silkeborg ud med Hobro. I første omgang løber hans kontrakt frem til sommer.

Simon Jakobsen har spillet for Silkeborg IF i hele sin seniorkarriere, men i fremtiden er det Hobro IK, der får gavn af den 29-årige forsvarsspiller.

Mandag meddeler de to superligaklubber, at Simon Jakobsen skifter til Hobro med øjeblikkelig virkning på en kontrakt, der løber frem til udgangen af sæsonen.

Simon Jakobsen var tidligere fast mand i Silkeborgs forsvar, og han bar klubbens anførerbind. I denne sæson har Silkeborg-træner Kent Nielsen kigget andre veje, og Jakobsen har været degraderet til at være reserve.

Den status glæder han sig til at slippe for i Hobro, hvor han er hentet som erstatning for Anel Ahmedhodzic, der i løbet af januar er røget retur til svenske Malmö FF.

- Min grundfølelse er, at jeg er glad for, at der nu åbner sig et nyt kapitel i min karriere. Det trængte jeg til, efter at tingene var gået sportsligt døde i Silkeborg. Men jeg vil da heller ikke lægge skjul på, at mine følelser er blandede.

- Silkeborg er den klub, jeg har spillet i, siden jeg var seks år, og jeg vil altid have klubben i hjertet, siger Simon Jakobsen.

I Hobro bliver han genforenet med cheftræner Peter Sørensen, der tidligere var forsvarsspillerens chef i Silkeborg.

Hobros sportschef, Jens Hammer Sørensen, er sikker på, at Simon Jakobsen er en forstærkning i bestræbelserne på at undgå nedrykning til 1. division.

- Han er en dygtig forsvarsspiller, der sætter en ære i at forsvare eget mål, og derudover har han masser af erfaring, som han kan bidrage med, siger sportschef Jens Hammer Sørensen.

I denne sæson har Simon Jakobsen spillet fem kampe i Superligaen. Kun en af dem er spillet efter 11. august.

I 2018 blev han kåret til årets pokalfighter, da Silkeborg tabte pokalfinalen til Brøndby.

/ritzau/

Annonce
Hobro-nyhed om tilgang af Simon Jakobsen
Silkeborg om farvel til Simon Jakobsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Lagerhal gik op i flammer

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce