x
Annonce
Sport

Hobro-træner: Hav af uafgjorte er tegn på jævnbyrdighed

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Hobro-træneren mener, at de mange uafgjorte resultater er udtryk for, at holdet kan spille lige op med alle.

Som så mange gange før spillede Hobro IK uafgjort i fredagens kamp mod AGF, som endte 0-0.

Annonce

Det er nemlig 12. gang i sæsonen, at nordjyderne spiller uafgjort, og det er klart flest af alle hold i 3F Superligaen.

Hobro-træner Peter Sørensen ser de mange uafgjorte resultater som et tegn på, at holdet er jævnbyrdigt med alle hold i rækken.

- Det er et udtryk for, at vi er i stand til at spille lige op med alle hold i rækken, og det er en flot præstation i sig selv.

- Om det så er flot nok, det vil vise sig, siger Peter Sørensen med tanke på den tætte nedrykningskamp.

Ud over de mange uafgjorte kampe, har holdet tabt ni kampe, og fem af dem er kun tabt med et enkelt mål.

Men trods det faktum mener Hobro-træneren ikke, at holdet nødvendigvis har fortjent flere point, end det er blevet til.

- Det går nok nogenlunde lige op, for uafgjorte kampe kan typisk gå begge veje, siger han.

Det er Hobro-profilen Rasmus Minor Petersen ikke helt enig i.

- Ja, jeg synes, vi har fortjent at få flere point, for i efteråret kunne vi sagtens have vendt de uafgjorte kampe til sejre.

- Det er selvfølgelig irriterende at stå og rose vores præstation hver gang, for vi ved jo godt, at det er tre point, der tæller, siger Minor.

Trods en placering som nummer 12 med 18 point efter 23 kampe er Peter Sørensen ikke nervøs for sit mandskab.

- Hvis vi kan spille, som vi gjorde mod AGF og som mod Midtjylland i sidste uge, er jeg fortrøstningsfuld i forhold til resten af sæsonen, fastslår han.

Hobro tager næste søndag imod Esbjerg i en direkte duel om 12.-pladsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Annonce