Annonce
Sønderborg

Hofrådens Hus tager sig standsmæssigt ud

Forfatteren selv forevigede flittigt bogpræstentationen. Foto: Timo Battefeld
Bogudgivelse om Augustenborgs historiske bygninger blev fejret med bobler efter en svær fødsel.

AUGUSTENBORG: Det væltede ind med ældre medborgere, da Hertugbyens Bevaringsforening tirsdag bød inden for i Hofrådens Hus for at præsentere en ny bog om byens historiske bygninger "Flækken Augustenborg - Kom inden for". Den er skrevet af Lars Tholander med hjælp fra Birte Thuesen fra lokalhistorisk arkiv. Bogen fortæller i fine farvefotos og korte tekster om hertugslottet, Prinsens Hus og det hvide palæ, Augustenborg hovedgård, slotskirken, præstegården, kavalerbygninger, jægerpladsen og de fire jægerdamme, Hofrådens Hus, Ebelings hus, Postholderens hus, Bergmanns hus, Bagergyden, enkefrue M. Martensens' hus, Mundskænkens hus, den gamle drengeskole, Schwarzenhornhuset, skomagerhuset, karetmagerens hus, det hvide hus, Det gamle apotek, det gamle hospital på Slotsalle, slotsparken og arboret og slottets iskælder. Dertil kommer træer, slotsparken og historiske huse ved vandet som Augustenborg Roklub og foreninger som Skibslaget Sebbe Als. Det er ingen teksttung sag, men en let læselig udgivelse, som kan erhverves for 150 kroner.

- Det er et stort arbejde at forskønne og renovere de gamle huse i bymidten. Det har været inspirerende og mavekriblende at udgive bogen, sagde formand i foreningen Jytte Urban.

Den tidligere redaktør af bogen stod af i maj, og så tog Lars Tholander fra Kunst Punkt over. Han har ifølge eget udsagn altid interesseret sig for Augustenborgs historie og gamle bygninger.

-Hertugerne har været en del af Augustenborgs historie i over 300 år. De 14 huse, jeg tog udgangspunkt i, var hertugernes og bygget til deres personale. Augustenborg ville ikke være noget uden hertugerne - og hvad kender vi så egentlig til dem. Bogen var en mulighed for at sætte sig ind i det liv, de levede, sagde Lars Tholander, der har diskuteret orddelinger og kommasætning med medlemmer af bevaringsforeningens bestyrelse.

Annonce

Bystrategipulje

Puljen for borgerinitiativer til bystrategier har givet 50.000 kroner til udgivelsen af bogen "Flækken Augustenborg - kom inden for". Den er trykt i 400 eksemplarer og kan erhverves for 150 kroner på tanken, i KunstPunkt, lokalhistorisk arkiv og på Augustiana. Ellers kontakt bevaringsforeningen.

Flækken

Betegnelsen Flækken refererer til den købstadsagtige bebyggelse af huse langs Storegade, der udviklede sig til en mellemting mellem en landsby og en købstad. Husene blev bygget til embedsfolk og håndværkere, som igennem tiderne servicerede de skriftende hertugfamilier, der beboede hertughusene i Slotsalle.

- Det er et kæmpe arbejde, foreningen gør. Vi vil gerne støtte op om det. Der er altid nok at se til med istandsættelsen af Hofrådens Hus og andre ting, der gøres i bevaringsforeningen. Det koster kassen at bevare gamle bygninger. Måske er der fonde, der ønsker at skyde penge i det. Vi kan kun håbe det. Vi støtter moralsk og så har jeg som sløjdlærer undervist elever, der måske kommer til at give en hånd med her, lød det fra Iver og Kirsten Bjerrum, der er travle pensionister i Augustenborg, men ikke ville gå glip af mulighed for at se byens historie afdækket i bogform.

Hofrådens hus strålede i efterårssolen, men den rustikke atmosfære med bare vægge og rå brædder inden for vidner om, der er et stykke vej igen, inden Augustenborg stråler i historisk glans, så der er nok at se til for de historieinteresserede frivillige bygningsarbejdere.

Der er lagt et stort arbejde i at renovere Hofrådens Hus på facaden og indvendig, men der er langt igen, selv om facaden ser indbydende ud. Foto: Timo Battefeld
Der var boblevand og taler, da bogen blev præsenteret. Foto: Timo Battefeld
Forfatter Lars Tholander har sat sig ind i hertugbyens historie gennem 300 år, og det er der kommet et skrift ud af. Foto: Timo Battefeld
Skriften på væggen vidner om bogens titel. Foto: Timo Battefeld
Dagen gav anledning til en andægtig stund i døren. Foto: Timo Battefeld
Hertugbyens Bevaringsforening har lagt et stort arbejde i istandsættelsen og oprydningen i Hofrådens Hus. Foto: Timo Battefeld
Der var stort rykind til bogpræsentationen mellem bare, rustikke vægge og trælofter. Foto: Timo Battefeld
Formand Jytte Urban fortalte om diskussioner om kommasætning og overskrift, men der er landet en bog. Foto: Timo Battefeld
Hertugbyens Bevaringsforening har stor opbakning, og mange købte mindst en bog med hjem. Foto: Timo Battefeld
Lars Tholander overtog bogudgivelsen i maj, så han har haft kort tid til at sætte historiens vingesus på tryk. Foto: Timo Battefeld
Der er rustikt i Hofrådens Hus, som har mange velyndere. Foto: Timo Battefeld
Iver og Kirsten Bjerrum støtter gerne op om Bevaringsforeningens arbejde - især moralsk. Foto: Timo Battefeld
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce