Hold på hat og briller: Dansk økonomi er som en vild tur i rutsjebanen

Nationalbanken forventer enorme prisstigninger på enfamiliehuse på 9,7 procent i 2021. Det er mere end tre gange højere, end hvad Nationalbanken forventede tilbage i december. En stor del af stigningerne er allerede sket, men Lars Rohde forventer fortsatte stigninger i 2022 og 2023. 

Nordea har regnet på tallene: Fremgangen svarer til, at en gennemsnitlig boligejer med et hus på 140 kvadratmeter til 2 millioner kroner vil få øget sin friværdi med 265.000 kroner frem mod 2023. Det er godt nyt for boligejerne, men mindre godt for dem, der skal ind på boligmarkedet.

Lyder det som en giftig boligboble? Ikke ifølge Lars Rohde, der ser markante forskelle fra finanskrisen, hvor folk købte huse i forventning om, at dyre huse ville stige endnu mere. I dag stiger huspriserne, fordi danskerne har store opsparinger, nyder godt af lave renter og i øvrigt har lært at sætte pris på en god hjemmebase under coronakrisen.

Coronakrisen trækker ud, og endnu et kvartal - det, vi befinder os i nu - er lige til glemmebogen. Her i første kvartal forventer Nationalbanken, at det danske bruttonationalprodukt (bnp), altså vores samlede produktion, falder med op mod 4 procent.

Det skulle ifølge lærebøgerne udløse en selvforstærkende krise med fyringsrunder, investeringsstop og konkurser, der kunne lamme økonomien flere år ud i fremtiden. Men dette er ikke en normal finanskrise, og Nationalbanken forventer en hurtig opblomstring, når flere er vaccineret og samfundet kan genåbnes. Det understøttes af erfaringerne fra sidste sommer, hvor danskerne kastede om sig med sparepengene, da butikker og restauranter genåbnede efter måneders nedlukning.

Samlet forventer Nationalbanken en vækst i bnp på 1,4 procent i år. Det er en halvering i forhold til den seneste prognose fra december og skyldes den forlængede coronanedlukning. En vækst på 1,4 procent er efter sædvanlige forhold godkendt i Danmark, men ikke efter et 2020, hvor bnp faldt med 3,3 procent. Nationalbanken trøster med, at væksten til gengæld vil nå 4,5 procent i 2022, når der forhåbentlig er fuldstændigt styr på pandemien.

Kriser og deres forløb kan antage mange former. Det spekulerede regeringen og økonomer allerede i, da coronakrisen var helt ny sidste forår. Hvis krisen var formet som bogstavet V, ville det betyde et hurtigt dyk og en lige så hurtig genrejsning. Det var det gode scenarie.

Krisen kunne også ligne et W, hvor økonomien dykker og rejser sig flere gange, og sådan kan man godt beskrive en virkelighed med flere runder af coronanedlukninger. Bogstavet L symboliserede en dyb krise, der forbliver dyb i lang tid. Det er det sidste, der må ske, og derfor har politikerne være rundhåndede med støtteordningerne.

Nationalbankdirektør Lars Rohde introducerer nu endnu et bogstav, K. Der afspejler en økonomi i flere hastigheder og vil genkendes af masser af erhvervsdrivende lige nu: Supermarkederne, it-branchen og byggebranchen buldrer frem på et endnu højere niveau end før coronakrisen. Til gengæld går det fuldstændigt ned af bakke for oplevelsesindustrien med rejsebureauer, hoteller, restauranter og forlystelsesparker. Det samme gælder de mange små serviceerhverv som frisører, fitnesscentre og butikkerne i storcentrene, der er tvangslukket.

Lars Rohde bruger udtrykket, at ”økonomien er ude af takt”, og det er svært at håndtere for politikerne. De vil gerne hjælpe erhvervslivet, men kun dem, der reelt er i nød. Det lykkes bestemt ikke lige nu, hvis man spørger de erhvervsorganisationer, der kæmper for de hårdest ramte brancher.

Nedlukningen af samfundet i marts sidste år udløste et chok på arbejdsmarkedet, og i løbet af de første to måneder steg ledigheden med over 50.000 personer. Det lysnede hurtigt, da samfundet gradvist blev genåbnet, og i november var godt to tredjedele af den tabte beskæftigelse hentet hjem igen.

Mange fandt ganske vist et job i den offentlige sektor, så i december lå den private beskæftigelse stadig 40.000 personer lavere end før coronakrisen. Hvordan ser det så ud i år? Selvom stemningen i de hårdest ramte brancher er dyster, er ledigheden i januar og februar ”kun” steget med 10.000 personer. Lars Rohde forklarer, at mange job forsvandt umiddelbart efter nedlukningen i marts sidste år, og det samme job kan jo kun nedlægges én gang.

Men der er også optimisme at spore. Modsat sidste forår, hvor vi kendte meget lidt til covid-19 og dens egenskaber, ser vi nu vaccinerne ankomme og tænde et tydeligt lys for enden af tunnelen. Derfor holder arbejdsgiverne fast i de ansatte, hvis det overhovedet kan lade sig gøre - godt hjulpet af lønkompensation fra staten. Ifølge Lars Rohdes ser det ud til, at beskæftigelsen er helt genoprettet allerede i løbet af næste år.

Det er altså hverken boligpriser, et dyk i bnp eller arbejdsløsheden, der bekymrer Nationalbanken lige nu. Til gengæld håber Lars Rohde, at politikerne har modet til at afskaffe de mange støtteordninger, så snart samfundet genåbnes. Dels er ordningerne meget dyre for statskassen, dels kan de holde liv i usunde virksomheder, så nye og mere konkurrencedygtige virksomheder holdes nede.

Nationalbanken foreslår også at afskaffe den såkaldte boligjobordning, der giver forbrugerne fradrag for en række håndværks- og serviceydelser. Lige præcis byggebranchen er overhovedet ikke kriseramt. Her leder man forgæves efter arbejdskraft, og priserne på byggematerialer stiger.

Lars Rohde advarer i det hele taget imod, at man giver en bred støtte til erhvervslivet, imens visse brancher er lukket ned. De får ingen gavn af gaveregnen, og de åbne virksomheder ser ikke ud til at have behov for hjælp. Til gengæld kan forbrugernes store opsparinger - og udsigten til endnu flere feriepenge inden påske - udløse det opsving, alle håber på.