Annonce
Varde

Hollænder og svigersøn får kroen til at flyve igen i Nordenskov

Mikkel Møbjerg Doornbos (tv.) og Arend Doornbos glæder sig til at skænke op i krostuen. Og der skal rafles, lover Arend Doornbos. Foto: Henrik Reintoft
Arend Doornbos fra Gårde har sammen med svigersønnen Mikkel Møbjerg Doornbos lejet krostuen og hjørnestuen på Nordenskov Kro, der genåbner næste år.

Nordenskov/Gårde: Den 31. december 2017 blev der drukket gravøl på Nordenskov Kro, da ægteparret Grete Harboe og Kaj Jensen lukkede for ølhanerne og drejede nøglen om. Siden da har kun selve den store sal som et andet nøglehus været lejet ud til fester. Men fra den 1. februar genåbner både krostuen og hjørnestuen på Nordenskov Kro.

Det er den 48-årige hollænder Arend Doornbos fra Gårde, som sammen med svigersønnen Mikkel Møbjerg Doornbos (24) fra Nordenskov er klar til at skænke øl for i krostuen. Det var svigersønnen, som efter en barnedåb i marts smed idéen på bordet.

- Jeg havde hørt, at byen savnede et sted, hvor man kunne drikke en bajer, siger Mikkel Møbjerg Doornbos, der er gift med Anna Doornbos (23) og til daglig er tømrer hos Tømrerfirmaet Hedegaard i Nordenskov

Og det fortsætter ham med, da kroen i fremtiden vil have åbent torsdag, fredag og lørdag.

Annonce
Jeg havde hørt, at byen savnede et sted, hvor man kunne drikke en bajer.

Tømrer Mikkel Møbjerg Doornbos, Nordenskov

Kan lide stemningen

Arend Doornbos er gift med Alice Doornbos fra Starup-Tofterup og driver sit eget vikarbureau. Men han vil selv stå bag bardisken.

- Jeg arbejdede i Holland på en kro. Jeg kunne godt lide stemningen, siger Arend Doornbos.

Men inden han skrev under på en lejeaftale, holdt han et møde med borgerforeningen, der har haft planer for kroen.

- Jeg ville ikke træde dem over tæerne, siger Arend Doornbos, som er uddannet jordbrugsteknolog med speciale i kvæg.

Hans eget vikarbureau åbnede han den 1. oktober 2018. Planen var egentlig, at han kun ville være sig selv. Men inden han havde set sig om, havde han ti ansatte. Han er jo ikke en flyvende hollænder for ingenting. Og de skal have løn, uanset om han har et arbejde til dem eller ej.

- Hvis de mangler nogle timer i vikarbureauet, kan de lige så godt brænde nogle timer af her i krostuen, siger Arend Doornbos.

De har samtidig indgået en aftale med Allans Dinner i Ansager om levering af mad efter bestilling.

Den tidligere krofatter Kaj Jensen glæder sig til at stå på den "rigtige" side af baren og nyde en øl med vennerne. Helt uden tanke på, om der nu er nok øl. Skål og tillykke siger han til hele byen over, at krostuen igen åbner. Foto: Henrik Reintoft
De to nye krostueforpagtere Mikkel Møbjerg Doornbos og Arend Doornbos ser frem til at sige skål til de forhåbentlig mange gæster i krostuen. Foto: Henrik Reintoft
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce