Annonce
Udland

Hollands regering anker dom om hjemtagelse af IS-børn

-/Ritzau Scanpix
I en dom mandag lød det, at Holland aktivt skal hjælpe børn, hvis mødre har tilsluttet sig IS, hjem.

Holland vil ikke affinde sig med en dom fra mandag om hjemtagelsen af børn, hvis hollandske mødre har tilsluttet sig den militante gruppe Islamisk Stat (IS).

Regeringen har derfor besluttet at anke dommen.

Det oplyser både det hollandske udenrigs- og justitsministerium.

En domstol i den hollandske by Haag afgjorde mandag, at Hollands regering aktivt skal hjælpe med at bringe 56 hollandske børn, hvis mødre har tilsluttet sig IS, hjem fra syriske lejre, hvor de lever under usle kår.

- Børnene kan ikke holdes ansvarlige for deres forældres handlinger, hvor alvorlige de end måtte være, lød det i domstolens afgørelse.

Derimod var kvinderne "bevidste om de forbrydelser, IS begik, og må retsforfølges", hed det videre i dommen.

Advokater for 23 kvinder, der er rejst fra Holland til Syrien for at blive en del af IS, havde bedt domstolen tage stilling i sagen.

Hollands regering hævder, at domstolen ikke har taget hensyn til diplomatiske overvejelser i forbindelse med afgørelsen.

De 23 kvinder er mødre til i alt 56 børn. Samtlige af de 56 børn er under 12 år, og de fleste er under seks år.

Ifølge advokaterne bor mødrene og deres børn under "frygtelige forhold" i den berygtede al-Hol-lejr i det nordlige Syrien.

Her tilbageholdes ikke færre end 68.000 tilfangetagne IS-krigere og deres familier, har Røde Kors tidligere oplyst.

Hollandske myndigheder har sagt, at det er for farligt for hollandske repræsentanter at tage ind i lejren og finde de hollandske kvinder og børn med henblik på at hente dem hjem.

I oktober vurderede den hollandske efterretningstjeneste, at 55 militante er rejst fra Holland for at slutte sig til Islamisk Stat i Syrien.

I 2017 vedtog det hollandske parlament en lov, der giver mulighed for at tage statsborgerskabet fra personer, der har sluttet sig til IS.

Indtil videre har det resulteret i, at 11 personer har fået frataget deres hollandske statsborgerskab. Myndighederne overvejer at tage det fra omkring 100 andre, skriver hollandske medier.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

EfB

EfB lejer angriber i Brøndby

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce