Annonce
Sport

Hollandsk cykelrytter mister tre fingre efter ulykke

Koen de Kort (til højre) kører her sammen med sin holdkammerat, danske Mads Pedersen. Foto: Brenton Edwards/Ritzau Scanpix
Koen de Kort har fået amputeret tre fingre efter en ulykke i området omkring Pyrenæerne, oplyser Trek.

Få dage inden starten på Tour de France er det amerikanske hold Trek blevet ramt af en ulykke.

Holdets erfarne hollandske rytter Koen de Kort har været involveret i en ulykke og har mistet tre fingre på højre hånd.

Det oplyser Trek i en pressemeddelelse.

Annonce

38-årige Koen de Kort er ikke udtaget til Tour de France, men fungerer til dagligt som Treks "road captain" - holdets daglige leder og bindeled til sportsdirektøren.

Koen de Kort blev offer for ulykken, der skete i området omkring Pyrenæerne, da han kørte offroad i et køretøj, som Trek ikke beskriver nærmere.

Han blev med helikopter transporteret til et hospital nær Barcelona og tilbragte mere end tre timer på operationsbordet, og det endte altså med, at lægerne besluttede at amputere tre fingre.

Treks egen læge, Manuel Rodriguez Alonso, forklarer, at den opererende læge reddede hollænderens pegefinger, der ellers også var alvorlig beskadiget, og derfor beholder cykelrytteren formentligt en vis funktionalitet i sin hånd.

Holdlægen har snakket med Koen de Kort før og efter operationen, og rytteren er ifølge Treks pressemeddelelse i "god tilstand" fysisk og mentalt.

De Kort har ikke en lang og imponerende sejrsliste, men han har til gengæld været en solid rytter for Trek og tidligere Team DSM og Astana.

Han har deltaget i 18 grand tour-løb og gennemført 17 af dem - heraf otte gange Tour de France, hvor han alle gange har været med hele vejen til Paris.

De Kort er hos Trek holdkammerat med blandt andre danskerne Mads Pedersen, Niklas Eg, Mattias Skjelmose, Alexander Kamp og Jakob Egholm.

/ritzau/



Annonce
Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Pludselig dumpede bolden ned foran Mpindis fødder: Tordendrønet kom fra et uventet sted

Danmark

Mandagens coronatal: 70 procent har fået det første stik

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Inden Marco fyldte et år, fik hans forældre at vide, han kun havde seks måneder tilbage at leve i: De har kun en time om ugen med døende søn

Varde For abonnenter

Succes i specialklassen: Nu er hunde de nye hjælpelærere

Sydjylland

Syd- og sønderjyske forældre siger farvel til folkeskolen til fordel for fri- og privatskoler

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Karakterer: Forsvarer overbeviser igen, og midtbanemand ramte den lige i rumpetten

Varde For abonnenter

Ægtepar i vejhelvede føler sig kørt over af kommunen: - De har taget røven på os

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

EfB

Ny angriber har underskrevet lang kontrakt: Elias Sørensen på plads i EfB

Haderslev

Efter oversvømmede gader: Nu advarer politiet - 'får du feber, skal du kontakte læge'

EfB

Hyballa: Jeg ville elske at arbejde med van der Vaart

Tarm

Mand død af ildebefindende under kørsel: Bilen trillede i grøften

Navne For abonnenter

Alle kendte Holger, der nu runder 100 år: - Heldigvis fejler knoppen ikke noget

Haderslev

Se fotos: Syndfloden i Fole

Annonce