Annonce
Udland

Hollandsk domstol: Stat behøver ikke hjælpe børn fra IS

Ali Hashisho/Reuters
Den hollandske stat er ikke forpligtet til aktivt at hjælpe med at få hjembragt børn af IS-kvinder.

Den hollandske stat er ikke forpligtet til at tage imod hjembragte børn af forældre fra Islamisk Stat, lyder det fredag i en afgørelse fra en appeldomstol i Haag i Holland.

- Staten er ikke forpligtet til aktivt at hjælpe med at få hjembragt børn af kvinder, der forlod Holland og sluttede sig til Islamisk Stat i Syrien, siger appeldomstolen, som med dommen underkender en lavere retsinstans.

En lavere domstol sagde i en afgørelse tidligere i denne måned, at den hollandske regering aktivt må hjælpe med at hjembringe 56 børn, der lever under usle forhold i lejre i Syrien.

Det var den hollandske regering, som ankede en dom om hjemtagelsen af børn, hvis hollandske mødre har tilsluttet sig den militante gruppe.

- Børnene kan ikke holdes ansvarlige for deres forældres handlinger, hvor alvorlige de end måtte være, lød det i den lavere retsinstans afgørelse.

Derimod var kvinderne "bevidste om de forbrydelser, IS begik, og må retsforfølges", hed det videre i dommen.

Advokater for 23 kvinder, der er rejst fra Holland til Syrien for at blive en del af IS, havde bedt domstolen tage stilling i sagen.

Hollands regering siger, at domstolen ikke har taget hensyn til diplomatiske overvejelser i forbindelse med afgørelsen.

De 23 kvinder er mødre til i alt 56 børn. Samtlige af de 56 børn er under 12 år, og de fleste er under seks år.

Ifølge advokaterne bor mødrene og deres børn under "frygtelige forhold" i den berygtede al-Hol-lejr i det nordlige Syrien.

Her tilbageholdes ikke færre end 68.000 tilfangetagne IS-krigere og deres familier, har Røde Kors tidligere oplyst.

Hollandske myndigheder har sagt, at det er for farligt for hollandske repræsentanter at tage ind i lejren og finde de hollandske kvinder og børn med henblik på at hente dem hjem.

I oktober vurderede den hollandske efterretningstjeneste, at 55 militante er rejst fra Holland for at slutte sig til Islamisk Stat i Syrien.

I 2017 vedtog det hollandske parlament en lov, der giver mulighed for at tage statsborgerskabet fra personer, der har sluttet sig til IS.

Indtil videre har det resulteret i, at 11 personer har fået frataget deres hollandske statsborgerskab. Myndighederne overvejer ifølge hollandske medier at tage det fra omkring 100 andre.
/ritzau/Reuter

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Danmark

Nu må du købe fyrværkeri - men du skal vente lidt med at fyre det af

Annonce