Annonce
Udland

Hollandsk domstol: Stat behøver ikke hjælpe børn fra IS

Ali Hashisho/Reuters
Den hollandske stat er ikke forpligtet til aktivt at hjælpe med at få hjembragt børn af IS-kvinder.

Den hollandske stat er ikke forpligtet til at tage imod hjembragte børn af forældre fra Islamisk Stat, lyder det fredag i en afgørelse fra en appeldomstol i Haag i Holland.

- Staten er ikke forpligtet til aktivt at hjælpe med at få hjembragt børn af kvinder, der forlod Holland og sluttede sig til Islamisk Stat i Syrien, siger appeldomstolen, som med dommen underkender en lavere retsinstans.

En lavere domstol sagde i en afgørelse tidligere i denne måned, at den hollandske regering aktivt må hjælpe med at hjembringe 56 børn, der lever under usle forhold i lejre i Syrien.

Det var den hollandske regering, som ankede en dom om hjemtagelsen af børn, hvis hollandske mødre har tilsluttet sig den militante gruppe.

- Børnene kan ikke holdes ansvarlige for deres forældres handlinger, hvor alvorlige de end måtte være, lød det i den lavere retsinstans afgørelse.

Derimod var kvinderne "bevidste om de forbrydelser, IS begik, og må retsforfølges", hed det videre i dommen.

Advokater for 23 kvinder, der er rejst fra Holland til Syrien for at blive en del af IS, havde bedt domstolen tage stilling i sagen.

Hollands regering siger, at domstolen ikke har taget hensyn til diplomatiske overvejelser i forbindelse med afgørelsen.

De 23 kvinder er mødre til i alt 56 børn. Samtlige af de 56 børn er under 12 år, og de fleste er under seks år.

Ifølge advokaterne bor mødrene og deres børn under "frygtelige forhold" i den berygtede al-Hol-lejr i det nordlige Syrien.

Her tilbageholdes ikke færre end 68.000 tilfangetagne IS-krigere og deres familier, har Røde Kors tidligere oplyst.

Hollandske myndigheder har sagt, at det er for farligt for hollandske repræsentanter at tage ind i lejren og finde de hollandske kvinder og børn med henblik på at hente dem hjem.

I oktober vurderede den hollandske efterretningstjeneste, at 55 militante er rejst fra Holland for at slutte sig til Islamisk Stat i Syrien.

I 2017 vedtog det hollandske parlament en lov, der giver mulighed for at tage statsborgerskabet fra personer, der har sluttet sig til IS.

Indtil videre har det resulteret i, at 11 personer har fået frataget deres hollandske statsborgerskab. Myndighederne overvejer ifølge hollandske medier at tage det fra omkring 100 andre.
/ritzau/Reuter

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Teatertorden i byrådssalen

Det er ikke altid til at vide, hvad der sætter gang i debatten, når de 27 medlemmer af Vejen Byråd træder sammen. Sådan var det heller ikke på årets første møde i byrådet i tirsdags. Men det skulle vise sig at blive dagsordenens allerførste punkt; Klaus Kildemands anmodning om udtrædelse af byrådet. Det var som sådan ikke Kildemands exit på den lokalpolitiske scene, som satte gang i den verbale bulder og brag, tilhørerne blev vidner til. Allerede forud for byrådsmødet havde løsgængeren Anni Grimm i et læserbrev kritiseret, at formandsposten midt i perioden går fra en socialdemokrat til en anden. Hendes grænse for en ”forhånds-postfordeling” var overskredet, lød det i læserbrevet. Anni Grimm tog også ordet på byrådsmødet, hvor hun kaldte sagsforløbet fra socialdemokraterne for arrogant. Anni Grimm blev i den grad bakket op af Liberal Alliances Martin Boye. Han udtrykte sin bekymring over, at den socialdemokratiske gruppeformand Jørgen Thøgersen med et pennestrøg tilsidesatte Retssikkerhedslovens bestemmelser om, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger deres formand. Det står naturligvis Anni Grimm og Martin Boye frit for, hvad de mener. Derom ingen tvivl. Det må være dog berettiget at kaste erindringen tilbage til valgaftenen den 21. november 2017. Lige omkring midnatstide kommer repræsentanter for Venstre, Socialdemokratiet, Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ud for at fortælle, at en bred konstitueringsaftale er på plads. Den fremmødte presse får at vide, hvordan eksempelvis formandsposterne i fagudvalgene fordeles. Socialdemokratiet får i denne forbindelse tildelt formandsposterne i tre udvalg – heriblandt Børn- og Ungeudvalget. Konstitueringsaftalen var Anni Grimm på den sene valgaften selv med til at præsentere som medunderskriver. Aftalen tiltræder Martin Boye også umiddelbart inden Vejen Byråds konstituering i december 2017. Mod slutningen af 2018 bekendtgør Martin Boye dog, at han ikke længere er en del af aftalen. Det er en anden historie. Børn- og Ungeudvalget adskiller sig fra de andre stående udvalg ved, at her sidder også to børnesagkyndige samt en dommer. Anni Grimm mente på byrådsmødet i tirsdags, at Børn- og Ungeudvalget derfor ikke kan sammenlignes med de øvrige stående udvalg, hvor der udelukkende er politisk repræsentation. Det kan godt være, at Retssikkerhedsloven foreskriver, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger sin formand. Men det gør de øvrige stående udvalg også. Også borgmesteren vælges formelt af byrådet. Realpolitisk er formandsposterne dog fordelt, når konstitueringsaftalen er underskrevet. Anni Grimm har engang her i avisen leveret et ganske enestående citat, hvor hun slog fast: - Det har simpelthen været nødvendigt at få trådt i klaveret. Citat slut. Her i denne sag virker det som om, at der blev trådt lige hårdt nok. Det tangerer teatertorden. GOD SØNDAG

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];