Annonce
Haderslev

Hollandsk model på vej: Mere tid til pleje og omsorg for ældre

Det hollandsk koncept består af små, selvstændige teams, der sammen med borgeren planlægger, hvad den visiterede tid til hjemmepleje skal bruges til. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix)
Små selvstyrende teams er alfa og omega i det hollandske koncept, Buurtzorg, der i løbet af ti år har fået en dominerende position i landets ældrepleje. Ældre Sagen ser frem til, at Haderslev Kommune vil prøve det af. Penge på vej fra staten.

HADERSLEV: Mere tid til kaffe - og pleje og omsorg.

En mindre revolution i Haderslev Kommune ældrepleje kan være på vej, når et hollandsk koncept kaldet Buurtzorg lander.

Den lokale afdeling af Ældre Sagen, der glæder sig over, at Haderslev Kommune har modtaget lidt over ni millioner fra Sundheds - og Ældreministeriet til at afprøve modellen, ser frem til kernen i den hollandske model:

Annonce

Små selvstyrende teams blandt medarbejderne:

- Slip friheden løs

- Vi synes, det giver god mening at sætte borgerne i centrum og slippe friheden løs, så medarbejderne i ældreplejen sammen kan aftale med borgeren på hvilke områder, den visiterede tid skal anvendes, siger Vagn Meck, der er ældrepolitisk koordinator i foreningen.

Han er samtidig opmærksom på, at Buurtzorg kan blive en udfordring at omsætte til en kommunal dansk virkelighed. I hjemlandet er Buurtzorg en nonprofit organisation, der i løbet af ti år har fået en dominerende position i en ældrepleje, der er langt mere markedsorienteret end den danske ældreforsorg.

- Det bliver interessant at se, hvorledes selvstyrende teams kan indpasses i den kommunale verden, for i den hollandske kontekst fjerner det administrativt og politisk styring. Det vil kræve tilvænning fra politikere og ledere, forudser Vagn Meck.

Annonce

Overflødig

Han har selv erfaring med selvstyrende teams fra sin tid i toldvæsenet:

- Jeg har altid syntes, at det bedste, man kunne gøre som leder, var at gøre sig selv overflødig – i overført betydning.

Også VIVE, Det Nationale Forskningscenter for Viden og Velfærd, er på det rene med, at modellen har mange ubekendte og kan være svær at eksportere til et anden land og en anden organisation. Flere kommuner har arrangeret studieture til Holland, men kun Ikast Brande og Haderslev Kommune har sat konkrete projekter i gang.


Det vil kræve tilvænning fra politikere og ledere

Vagn Meck, Ældre Sagen


”Det afspejler, at mens mange kommuner og aktører på den ene side forholder sig positivt til Buurtzorgs idealer om afbureaukratisering, personkontinuitet og øget borgerinvolvering, har de fleste også svært ved at se, hvordan organiseringen med selvstyrende teams kan passes ind i en dansk kontekst, hvor ældreplejens organisationer er vidt forgrenede, hierarkiske og politisk styrede”, skriver VIVE på sin hjemmeside.

Vagn Meck fortæller, at VIVE skal understøtte afprøvningen af Buurtzorg-modellen, da der altså mangler erfaringer og evalueringer.

Annonce

Advarsel fra FOA

I et notat fra Haderslev Kommune beskrives projektet sådan:

”Målet er at udvikle en prototype for ældrepleje, der er bæredygtig i en dansk kontekst, og som for borgerne er båret af få gennemgående relationer. Plejen tilrettelægges med afsæt i medarbejdernes faglighed samt borgerens ønsker og behov.”

Haderslev Kommune har syv temaer indenfor sin værdighedspolitik for ældreplejen. I notatet er der krydset af ved de tre, som Buurtzorg skal tage udgangspunkt i: Livskvalitet, selvbestemmelse og kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i ældreplejen.

På ”Altinget” advarede fagforeningen FOA i 2019 mod at oversætte den hollandske model "en til en".

Det ansvarlige udvalg for ældreområdet  i Haderslev Kommune har endnu ikke holdt årets første møde. Det sker den 9. februar. Næstformand Lone Ravn (S), siger dog, at hun vil stille spørgsmål til modellen.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Prisbelønnet industrivirksomhed er gået konkurs: Nu skal den sælges til højestbydende for at redde arbejdspladser

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa

Unge kastede kanonslag efter Betina og hendes børn: - Det kunne være gået helt galt

Varde For abonnenter

Firma med næsten 30 års erfaring er konkurs i tid med højkonjunktur: Ansatte afskediget og fritstillet

Esbjerg For abonnenter

Byens største julefrokost-arrangør undrer sig over smitteopsporingen efter udbrud: Derfor informerede vi selv

Kolding For abonnenter

Rasmus er spastiker og kæmpe håndboldfan: Det er et frirum, hvor jeg kan glemme hverdagens problemer

Medie: Anbefaling om at aflyse julefrokoster på vej

Kolding For abonnenter

Justitsministeren: Grønt lys for at ægtemand kan vise klip af sin hustrus videoovervågede hjemmehjælpere

Sønderjyske Ishockey

Ligaens bedste på hjemmebane: Kampprogrammet ser godt ud for SønderjyskE

Esbjerg For abonnenter

Bygherre får gok i nødden af politikere: Beskyldes for at have bygget i ond tro og skal fjerne ulovligt opsatte kviste

Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem

Varde

Blæste alkometer højt op om formiddagen: Mand med meget aldrende fødselsattest sigtet for spritkørsel

Sønderborg For abonnenter

70 år gammel skov er ulovlig: Træerne skal væk, men skoven får lov at overleve som krat

Billund For abonnenter

60-årig rystede sin penis foran dagplejebørn

Annonce