Annonce
Udland

Homoseksuelle vielser og abort er tilladt i Nordirland

Simon Graham/Reuters
Det markante skift i politikken skal bringe Nordirland tættere på resten af Storbritannien.

Homoseksuelle vielser og abort er tirsdag blevet tilladt i Nordirland.

Ved midnat natten til tirsdag blev strenge love på området officielt lempet i landet. Nordirland er traditionelt set mere religiøst og konservativt end resten af Storbritannien.

Det markante skift skal bringe Nordirland tættere på resten af Storbritannien, der har kritiseret nordirerne for deres syn på områderne.

Britiske parlamentsmedlemmer godtog i juli, at abort blev afkriminaliseret, og homoseksuelle vielser samt registreret partnerskaber blev gjort lovlige i Nordirland.

Den lovgivende forsamling i Nordirland, der i øjeblikket er suspenderet, fik indtil 21. oktober til at ændre i lovforslaget, men det skete ikke.

Med den nye lovgivning på området er Nordirland på niveau med resten af Storbritannien. Både i Wales, Skotland og England er abort og homoseksuelle vielser tilladte.

Grainne Teggart, der er kampagneleder for Amnesty International i Nordirland, jubler over lempelsen.

- Dette er et stort, signifikant øjeblik og begyndelsen på en æra for Nordirland. En æra, hvor vi er fri for undertrykkende love, der har kontrolleret vores kroppe og sundhedsvæsen, siger Teggart.

Ifølge Nordirlands forsvarsminister, Julian Smith, vil de første homoseksuelle vielser senest kunne finde sted på valentinsdag, 14. februar. Den nye lov på området først skal skitseres, før den bliver officiel lovtekst.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce