Annonce
Sport

Hongkong må bøde for pibekoncert mod kinesisk hymne

Athit Perawongmetha/Reuters
Fodboldfans i Hongkong peb ad den kinesiske nationalmelodi, og det koster nu fodboldforbundet dyrt.

15.000 schweizerfranc eller godt 100.000 danske kroner.

Så meget koster det Hongkongs Fodboldforbund, at tilskuere peb under afspilningen af den kinesiske nationalhymne før en landskamp.

Det Internationale Fodboldforbund, Fifa, meddeler, at Hongkong skal punge ud som straf for ikke at respektere en nationalhymne.

Episoden fandt sted før en VM-kvalifikationskamp mod Iran 10. september. Hongkong har sit eget fodboldlandshold, men landet er underlagt Kina, som man også deler nationalhymne med.

Det var således "deres egen" nationalmelodi, Hongkongs fans piftede ad, mens de demonstrativt vendte ryggen mod banen.

I Hongkong har der siden i sommer været demonstrationer, og landet er havnet i en politisk krise.

Protesterne begyndte som modstand mod et lovforslag om udlevering af Hongkong-borgere til retsforfølgelse i Kina. Siden har det udviklet sig til en protest mod det kinesiske styre.

Krisen har på det seneste bredt sig til sportens verden. Kina har således lagt den nordamerikanske basketliga NBA på is, efter at Houston Rockets' general manager i sidste uge erklærede sin støtte til borgerne i Hongkong.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce