Annonce
Udland

Hongkongs politi advarer: Vi besvarer angreb med skarpe skud

Laurel Chor/Reuters
Politiet i Hongkong siger, det ikke længere vil finde sig i demonstranters angreb med benzinbomber og andet.

Politiet i Hongkong har natten til mandag (lokal tid) for første gang under flere måneders uroligheder truet med at "skyde med skarpt", efter de er blevet beskudt af aktivister med pile og molotovcocktails på en besat universitetscampus.

Det er en markant optrapning af konflikten. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Politiet betegner det, som sker på den omtalte campus, for "optøjer". Det kan give en straf op til 10 års fængsel.

Politiet har blokeret udgangene, og dets talsmand, Louis Lau, giver i en live-opdatering på Facebook en kontant advarsel.

- Jeg advarer hermed de oprørske mod at anvende benzinbomber, pile, biler eller andre dødelige våben til at angribe politiet.

- Hvis de fortsætter med den slags farlige handlinger, så har vi ikke andet valg end at anvende den minimale magt, som er nødvendig, og det omfatter at skyde med skarpt, at besvare beskydningen, siger han.

De mange sammenstød mellem politiet og demokratiforkæmpere har stået på siden juni. Mange af bystatens 7,5 millioner indbyggere har undervejs givet luft for deres vrede over, at frihedsrettigheder rulles tilbage, mens den kinesiske folkerepublik tiltager sig mere magt.

Kina har gentagne gange advaret om, at det ikke vil tolerere, at man sætter sig op mod det kinesiske overherredømme. Der har været stor bekymring i Hongkong for, at Kina vil sende soldater ind. At det med våbenmagt vil stoppe studenterne og aktivisterne.

Hongkong skal efter aftale med den tidligere kolonimagt Storbritannien og Kina først indlemmes i folkerepublikken i 2047. Indtil da, aftalte man i 1997, skal det behandles som "et land med to systemer".

Søndagen blev endnu en urolig dag i Hongkong. Der var sammenstød flere steder i Kowloon. Det er den landfaste del af Hongkong.

En politimand blev ramt i benet af en pil, og demonstranterne besvarede tåregas med benzinbomber. Urolighederne blev optrappet i løbet af aftenen.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce