Annonce
Udland

Hongkongs regeringschef advarer: Kina kan gribe ind

Nicolas Asfouri/Ritzau Scanpix
På et pressemøde advarer Carrie Lam demonstranter mod en eskalering af volden i den uroprægede storby.

Hongkongs regeringschef, Carrie Lam, kommer med en advarsel til de titusinder af demonstranter, der i månedsvis har protesteret i den delvist uafhængige storbys gader.

Hvis de folkelige protester går over gevind, så kan det ske, at Kina vil sætte militæret ind for at stoppe volden.

Advarslen faldt på et pressemøde tidligt tirsdag morgen dansk tid, skriver nyhedsbureauet AP.

- Jeg føler meget stærkt for, at vi selv kan finde en løsning, lød det fra den udskældte regeringschef.

- Men hvis situationen bliver så slem, så kan ingen muligheder blive afvist, hvis vi vil have Hongkong til i det mindste at have endnu en chance.

Fredag valgte bystyret at indføre et maskeringsforbud, der skulle gøre det nemmere for myndighederne at identificere lovbrydere blandt demonstranterne.

Men flere valgte at trodse forbuddet, og weekenden har været præget af massive sammenstød mellem politi og demonstranter.

Bare timer efter indførelsen fredag gik maskerede demonstranter på gaden, hvor de satte ild til metrostationer og smadrede facader på kinesiske banker.

På pressemødet siger Carrie Lam desuden, at regeringen ikke har planer om at bruge den erklærede nødretstilstand til at indføre flere love rettet mod demonstranterne.

Demonstrationerne i storbyen har stået på i fire måneder og har kastet Hongkong ud i den alvorligste politiske krise i årtier.

Det begyndte som en modstand mod en lov om udlevering af Hongkong-borgere til retsforfølgelse i Kina, men har udviklet sig til protester mod det kinesiske styre.

Samtidig har mange krævet Carrie Lams afgang fra posten som regeringschef.

Hongkong er en tidligere britisk kronkoloni, men har siden 1997 været en del af Kina.

Der er dog delvist selvstyre i storbyen efter devisen "ét land, to systemer" - underforstået at Hongkong skal være demokratisk.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce