Annonce
Sport

Horsens styrker organisationen omkring træneren

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Horsens har styrket organisationen omkring Bo Henriksen, så cheftræneren får mere tid på træningsbanen.

Horsens-træner Bo Henriksen får fremadrettet mere støtte til de mange opgaver, han har i klubben.

Ud over at træne holdet har Henriksen også stået for indkøb og salg af spillere, så han har haft nok at se til, og derfor har Horsens styrket organisationen omkring Henriksen.

Det er endt med en løsning, hvor der ikke er rekrutteret forstærkning udefra, men internt i klubben.

- Vi har sat vores talentchef til at hjælpe mig mere med at rekruttere spillere og have kontakt med spilleragenter, siger Henriksen.

- Det betyder, at jeg har fået mere tid på træningsbanen, og der er meget hjælp at hente, og forhåbentlig kommer der også mere til vinter, selv om vi foreløbigt er i mål.

- Jeg skal nu snakke i færre timer med agenter og kan nøjes med at træffe beslutninger, når de skal træffes. Der er ingen tvivl om, at denne løsning er god for os alle sammen.

Selv om Horsens har fundet en umiddelbar løsning, vurderes det løbende, om der skal ske mere, siger direktør Kristian Nielsen.

- Vi har rykket talentchefen tættere på Bo og A-truppen og også styrket os på scouting-delen, forklarer direktøren.

- Nu kører vi med dette setup, men vi evaluerer løbende, om det er det rigtige. Er der noget, der ikke fungerer optimalt, ser vi på, hvad vi kan ændre på for at få det til at fungere.

Horsens besejrede søndag Silkeborg med 3-0, og det var klubbens blot tredje sejr i Superligaen i 2019.

Trods de svigtende resultater sidder Bo Henriksen sikkert i jobbet, forsikrer direktøren.

- Det er slet ikke for at skifte Bo ud, at vi har kigget og fortsat kigger på forstærkning til organisationen.

- Vi vil hjælpe Bo, som vi er meget glade for, og som har to år tilbage af sin kontrakt, siger Nielsen.

Silkeborg-træner Kent Nielsen erkendte efter 0-3-nederlaget til Horsens, at hans mandskab blev overspillet af Bo Henriksens tropper.

- Horsens var gode, og som kampen udviklede sig, var der klasseforskel, siger Silkeborg-træneren.

- Efter at de kom tidligt foran, stod de meget kompakt og spillede dygtigt. Vi havde hverken evner eller kvalitet til at spille os igennem deres kompakte enhed.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Kolding

Forliget om at lukke Kolding havn er dødt: Nu skrider Socialdemokraterne også

Annonce