Annonce
forside

Hos de Radikale, undrer vi os

Læserbrev: Vi har på afstand fulgt med i sagen om Dalsmark Plejehjem. Her undrer det os:


  1. Hvorfor er det, at partierne som har stemt for at hjemtage Dalsmark på kommunale hænder, nu laver en total kovending? Herunder Fælleslisten og Slesvigsk Parti med Stephan Kleinschmidt i spidsen. Har man da ikke sat sig ordentligt ind i sagen på forhånd? Hvad med de sager hvori der ikke er den samme bevågenhed, lader man det så bare køre videre uden kovendinger?
  2. Hvis man har været i tvivl omkring det juridiske aspekt for fornyelsen af kontrakten med Danske Diakonhjem, hvorfor har man ikke kontaktet Kommunernes Landsforening? Her kunne man have fået yderligere hjælp til ikke alene det juridiske aspekt, men også fået at vide, at man mange steder rundt omkring i landet, har haft kommuner som har forlænget kontrakter uden udbudsrunde og under lignende forudsætninger.
  3. Hvorfor snakker Socialdemokratiet om konkurser andre steder i ældreplejen i Danmark, når det er helt og aldeles op til kommunen, at skabe nogle rammebetingelser således man undgår en fremtidig konkurs?
  4. Hvorfor ikke bare være pragmatisk mest af alt og gøre hvad man kan, for at fortsætte med en service borgerne er glade for? Borgernes nære velfærd er under pres i stigende grad med øget centralisering i efterhånden mange år. Måske er det på tide, at sikre den nære velfærd og trivsel for borgerne og gøre det som de nu synes er bedst for dem?

Det er i hvert fald Det Radikale Venstre i Sønderborgs holdning.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce