Annonce
Varde

Hos Mai-Brit er hesten terapeut for mennesker

Mai-Brit Holm Nielsen med to af sine tre heste, der indgår i projekt Hestekraften. Foto: Joan Anette Karlsen

Hestedoktor har en helt anden lyd hos Mai-Brit Holm Nielsen. Hun tilbyder hesteassisteret terapi, og det er ikke terapi for heste, men terapi for mennesker, hvor hesten er terapeut.

Ansager/Tistrup: Mai-Brit Holm Nielsen er klar over, at hesteterapi er fremmed for mange, og hun kan godt selv høre, at det lyder langt ude at gå i parterapi hos et par heste. Eller i hesteassisteret terapi, som det retteligt hedder. Men den slags klienter har hun faktisk hjulpet i Hestekraften, som er den del af hendes terapi, der har med heste at gøre.

- Det lyder da langt ude. Men når folk har været her i anden sammenhæng og har oplevet, at det virker, så sker det, at de kommer i parterapi med hesteterapi, siger hun.

- Heste lyver ikke, de spejler dig, siger hun og fortsætter:

- Heste-assisteret terapi går ud på at komme i kontakt med dine egne følelser, ved at aflæse dig selv i hestens reaktion.

Hun havde en gruppe kolleger i teambuilding. De skulle få en hest til at bakke ned ad en plade. Chefen kunne ikke få hesten til at gøre noget som helst, men en af kollegerne kunne. I virkeligheden var han ikke den reelle chef. Det var det, de bøvlede med, afslørede hestene, lyder det fra Mai-Brit Holm.

- Heste er et spejlbillede af dig, siger Mai-Brit Holm Nielsen. Foto: Joan Anette Karlsen

På den hårde måde

Mai-Brit Holm Nielsen har fundet frem til metoden på den hårde måde. Ved selv at skulle så meget skidt igennem.

- Jeg var fængselsbetjent, og da de byggede en ny, topsikret døgninstitution for unge i Ringkøbing Kommune, var det bare der, jeg gerne ville arbejde, siger hun.

Hun var aldrig bange for at gå på arbejde. Eller det troede hun ikke, at hun var, indtil den nattevagt, hvor hun var alene med syv indsatte, hårdt kriminelle unge og kunne fornemme, at der stod nogen udenfor og ville ind.

- Efter det faldt min krop sammen. Jeg havde kørt på højeste beredskab. Jeg har altid været sådan en, der gør tingene fuldt ud. Hjemme, vi boede i Hodde, havde jeg mand og to børn og 14 heste. Jeg red dressur, og jeg sad aldrig ned, for alt skulle altid være i orden, siger hun.

Fra den ene dag til den anden kunne hun ingenting og havde bare ondt over det hele. Diagnosen blev fibromyalgi. Hun var igennem den ene undersøgelse efter den anden, og til sidst tog hun 14 morfinpiller dagligt for at holde smerterne ud.

Sådan gik det nogle år, indtil to ting skete.

Annonce

Pludselig kunne hun græde

Først foreslog en af de forskere, der udredede hendes smerter, at hun genoptog sin ridning.

- Jeg har altid levet i overhalingsbanen. Nu fik jeg en islandsk hest og lærte at ride ture i skoven bare for at nyde det og høre fuglende synge. Jeg begyndte at kunne mærke mig selv. Jeg har aldrig været en, der græder, men nu græd jeg, siger hun.

Senere fandt hun ved et tilfælde frem til en powerterapeut, og det virkede. I en grad, så hun selv tog uddannelsen, og dermed var fundamentet lagt til Powerterapeuten, der har adresse i Storegade 21 i Tistrup, hvor hun i dag bor med sine børn i lejlighed ovenover.

Hun er i mellemtiden blevet skilt, så de tre heste, der indgår i Hestekraften, har hun opstaldet i Stald Landlyst i Ansager.

Annonce

Hesteterapi til kræftbørn

Det er også her, hun tirsdag den 2. maj tager imod den første patient i et nyt tilbud om hesteterapi til børn, der er berørt af kræft. Det vil sige børn, der selv har kræft eller har haft kræft, eller som har nærtstående familie, der har haft kræft eller har kræft.

- Jeg har kørt sådan et forløb i Tønder for Kræftens Bekæmpelse, og nu har Kræftens Bekæmpelse i Varde taget ideen til sig, siger hun.

Kræftens Bekæmpelse har fået fonde til at betale for Mai-Brit og hestene, så behandlingen er gratis for børnene.

- Man skal bare ringe, der er plads til flere, siger hun.

Annonce
Varde For abonnenter

Se, hvad politikerne sidder i - og hvad de får for det

Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Han er inkarneret vinterbader og ”Store Nørd” – nu vil han i byrådet

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

SønderjyskE hænger fast i bunden efter bleg præstation i Aarhus

Aabenraa

47-årig mand forbrændt: Hjemmelavet fyrværkeri selvantændte

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Videoanalyse: Derfor tabte SønderjyskE i Aarhus

Sønderborg

Massive protester mod biogasanlæg i Kværs: 44 indsigelser mod ny miljørapport

Kultur For abonnenter

Sophies far er 69 år og ramt af demens: Min første tanke var, at der må da være nogen, som kan fikse ham

Sydjylland

Coronasmitten stiger stejlt i sønderjysk kommune – moderat i fem øvrige kommuner

Sønderborg

Brandstifter dømt - løb efter vidner med kokkekniv

Esbjerg

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Karakterbogen: De store lyspunkter manglede mod AGF

Sønderjyske Ishockey For abonnenter

En hård skæbne: SønderjyskE tabte igen, men holdet leverede faktisk en fin præstation

Sønderjyske Fodbold

Genlæs livebloggen: SønderjyskE tabte i Aarhus

Annonce