Annonce
Nordtyskland

Hospitaler lover: Flensborgs kvinder kan stadig få hjælp til abort

Den ene af parterne i Flensborgs sygehusfusion er en katolsk organsation, der afviser frivillige aborter. Katolikkerne driver Malteser-hospitalet i Flensborg. Arkivfoto: Michael Staudt.
Annonce

FLENSBORG: Også fremover skal kvinder have hjælp, hvis de bliver uønsket gravide. Denne hjælp kan efter den nødvendige rådgivning omfatte svangerskabsafbrydelse. Det lover Wolfgang Boten, der er bestyrelsesformand for Diakonisse-Hospitalet i Flensborg i en pressemeddelelse.

Hospitalet er en af de to partnere bag det kommende supersygehus, der åbner i Flensborg i 2026. Den anden part er det katolske Malteser-hospital, der afviser at gennemføre aborter, med mindre morens liv er i fare. Derfor vil fusionssygehuset heller ikke tilbyde aborter.

- Fra maltesernes synsvinkel er beskyttelse af liv et centralt anliggende. Det gælder specielt der, hvor det er mest skrøbeligt, nemlig i begyndelsen og ved afslutningen, forklarer Wolfgang Boten sin samarbejders bevægegrunde.

Den fremtidige bistand i forbindelse med uønsket graviditet skal tilbydes i samarbejde med familierådgivningen Pro Familia, kommunen, delstaten og praktiserende læger. Socialminister Heiner Garg har desuden luftet muligheden for en offentlig abortklinik.

Repræsentanter for kommune, familierådgivning og begge sygehuse mødes mandag til et dialogmøde med overborgmester Simone Lange.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce