Annonce
Haderslev

Hospitalkirke runder 450 år: Der var engang, da sygeplejersker bar beboerne i kongestol

Gæsterne nød solen, inden fødselsdagsfesten for Hertug Hans Kirke gik i gang. Foto: Michael Mogensen
Hertug Hans Kirke har fra sin grundlæggelse været kirken for de små, de syge og de svage.

HADERSLEV: For nogle dage siden var der bisættelse af en ældre kvinde i Hertug Hans Kirke på Sønderbro.

Kvinden havde været sygeplejerske og ansat i hospitalet, der var nabo til kirken, og som lukkede i 1983, da det fungerede som plejehjem.

På det tidspunkt boede der 19 ældre kvinder, og da bygningen var uden elevator, hvad gjorde personalet så, når de ældre og svagelige beboere skulle op på første sal?

De bar dem i kongestol op ad trapperne.

Annonce
Sognepræst Kirsten Münster bød velkommen og fortalte historier om hospitalet på Sønderbro, der endte sine dage som plejehjem i 1983, da det blev erstattet af Frederik den IX's Plejehjem. Foto: Michael Mogensen

Et gammelt hus

Sådanne episoder, der i dag havde medført en påtale fra arbejdstilsynet, var en historie, sognepræst Kirsten Münster kunne fortælle, da Hertug Hans Kirkes 450 år blev fejret.

Til en så rund dag bliver der ikke råbt hip-hip hurra. Fødselsdagen blev indledt med salme, der passede bedre til kirken, der er resultatet af hertug Hans den Ældres optagethed af reformationen, "Kirken er et gammelt hus".

Kirkens historie, der begynder i 1569, var fra begyndelsen knyttet til de svage, de syge, de trætte, de tunge og de gamle - som den lå der lige foran bakken, der førte op til den mere prangende domkirke. For de, der ikke havde kræfterne til den tur, skulle også høre ordet.

Reformationen udryddede stort set katolicismen i Danmark, og den omsorg for samfundets svage, som munke og nonner hidtil havde udført, skulle finde nye rammer.

Kirken blev indrettet efter filosofien hos reformationens ophavsmand, den tyske munk Martin Luther. Den er simpel og enkel, ikke en kirke for processioner, men ligner snarere en foredragssal.

Domorganist Henrik Skærbæk Jespersen sad ved orglet, da salmen "Kirken er et gammelt hus" indledte 450 års fødselsdagen. Foto: Michael Mogensen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce