Annonce
Sønderborg

Hotel Alsik appellerer til vegetarer og velvære

Sauna og isrum ligger side om side, så man kan gå fra de kolde isklumper til varme gemakker med udsigt over Alssund. Foto: Timo Battefeld
Spa- og wellness-delen af Hotel Alsik er både for husets gæster, men også for dem, der gerne vil gøre noget for sig selv i en pause på en stresset arbejdsdag.

SØNDERBORG: Massager, isbade, afslapning og behandling af ømme muskler er blot en del af konceptet i Hotel Alsik. Den ny spa- og wellnes-afdeling på 4500 kvadratmeter fordelt på fire etager rummer så mange behandlings-brikse, granitfliser, badefaciliteter og kurvemøbler, at det er til at blive svimmel af. Meningen er dog, at gæsterne skal slappe af og hvile sig under behandlingerne, der skal gøre en til et nyt og bedre menneske, når man forlader etablissementet med frisk masserede muskler eller ansigtet lagt i de rette folder. Når hotellet åbner på mandag, er spa- og wellness faciliteterne forbeholdt hotellets gæster, men i løbet af et par uger, vil det være muligt for folk ude fra at komme benytte sig af Nordic Spa faciliteterne.

30 ansatte står for behandling og massage i spa- og wellness-området.

- Folk kan gå ind og forkæle sig selv og koble af fra hverdagen. Her er te og udsigt og mulighed for at stresse af og gøre noget for sig selv, fortæller direktør Henrik Bille Pedersen.

Akustikken i hotellet er helt unik med fuldstændig stilhed i de enkelte rum. Visse steder er så tyste, at man kan høre stilheden. Træbeklædningen er i egetræ. Saunaen har udsigt mod Alssund. Spa shoppen sælger tekstiler og souvenirs med Alsiks kløver-logo. Ekstrater af alsikken - som den hedder - indgår i hotellets egen lotion og creme skabt til spa- og wellness afdelingen.

Annonce

Alsikken

Alsikken er en kløverblomst med først lyserøde og siden rødbrune blomster. Stilkene er udstående fra stænglen, og blomsterne nederst er mørkest. I Danmark er Alsikken almindeligt dyrket og vokser også vildt i grøft og eng. Den dyrkes som foderplante.

JydskeVestkysten bringer henover weekenden artikler om Hotel Alsiks tilblivelse og historie.

Fitness on demand

Fitness afdelingen er et kapitel for sig med spinning-cykler og vægtløfter udstyr, der kan udfordre enhver. Gæster kan bruge faciliteterne døgnet rundt ved hjælp af chip, som de får ved indlogering. Får man lyst til at motionere klokken 03.00 om morgenen, kan det lade sig gøre.

- Såvel yogarummet som spinning maskinerne kan tilkobles et fitness on demand program, så man på computeren kan følge sit eget motions- og yoga program på storskærm, fortæller direktøren, der håber, folk finder det mod og den nysgerrighed, der skal til for at indtage de mange behandlings- og fitnesstilbud.

I spa-delen er der is-rum, der er så koldt, at isen driver af væggene, og man kan smøre i den, før man går ind og får varmen i saunaen.

Køer på Barsø

Hotel Alsik har to økologiske køer på Barsø - Bertha og Karen - der leverer mælken til hotellets gæster. Al saft kommer fra Ryesminde æblemosteri på Sydals, mens æblesaften er fra Stevninggård. Den har sine egne Discovery og Elstar sorter, som giver den rene æblesmag. Biavler Klaus Hviid Petersen leverer honning fra alle årstider til servering for hotellets gæster. Skærtoft Mølle producerer økologisk mel til Alsiks brød.

- Vi henvender os til det segment, der har fokus på selv-realisering og bæredygtighed. Det er en målgruppe, der bliver stadig større, og som går op i, hvad de spiser, og hvor maden fra. Det vil i alle restauranter være muligt at spise veganske og vegetar-retter, uden det skal tillaves specielt. Retterne indgår i menukortet, siger souschef Peter Rødsgaard, der er ansvarlig for den daglige drift i alle tre restauranter.

Spinning maskinerne står klar til at modtage gæster, der kan træne døgnet rundt og indkode deres egne fitness-progammer i computeren. Foto: Timo Battefeld
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Vejen Kommune vinder vigtigt slag om Skovgårdsvej: Har handlet efter bogen

Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Sønderborg

Hør lugtende frø "klakke"

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce