Varde: Hotel Arnbjerg er bygget op omkring den velbevarede Arnbjerg Pavillonen, som kan dateres tilbage til 1899. Der er 30 værelser – alle med udsigt til parken. I den store sal er der plads til 500 personer.
Hotel Arnbjerg ejes af PL Hotels Esbjerg A/S, der er et hotelejendomsselskab, der også ejer Hjerting Badehotel, Hotel Britannia og Fanø Krogaard.
PL Hotels Esbjerg A/S er ultimativt ejet af familierne Petersen og Bank Lauridsen fra Esbjerg. Visionen med selskabet er at opkøbe unikke og spændende hotelejendomme, istandsætte dem, udnytte faciliteterne, områderne og skabe nye, bæredygtige koncepter, hvorefter hotellerne bortforpagtes til dygtige, unge hotel- og restaurationsfolk.