Annonce
Erhverv

Hotel ramt af hackerangreb: - Vi kommer til at printe flere lister i fremtiden

Bookingsystemet hos Hotel Kolding og mere end 500 hoteller i Skandinavien gik i sort efter leverandøren var udsat for et hackerangreb natten mellem tirsdag og onsdag i sidste uge. - Vi har en klar forventning om, at systemet kommer op at køre snart. Men det troede jeg også i sidste uge, siger hoteldirektør Peder J. Madsen. Arkivfoto: Søren Gylling
Direktøren på Hotel Koldingfjord frygter, at nedbruddet i bookingsystemet koster kunder. Den eksterne leverandør blev ramt af hackerangrebet i sidste uge, og siden har man kæmpet dag for dag, siger hoteldirektøren.

Kolding: Den seneste uge har det ikke været helt så enkelt at booke et værelse på Hotel Koldingfjord. Hverken for gæster eller hotellet. Bookingsystemet gik i sort efter leverandøren var udsat for et hackerangreb natten mellem tirsdag og onsdag i sidste uge.

- Vi kæmper, lyder det fra Peder J. Madsen, der fortæller, at man tager én dag ad gangen, siden systemet blev lagt ned. Nedbruddet betyder, at hotellet fremover vil printe flere oversigter over hotellets gæster flere uger frem.

- Vi skal ikke meget længere frem end til weekenden, og så er det her slet ikke sjovt. Nu var vi kommet i gang efter nedlukninger, og vi har fuldt blus på, og så bliver vi stoppet af edb-problemer, der ikke er i vores egne hænder. Det er en ekstern leverandør, der ikke har styr på det, siger Peder J. Madsen.

Annonce

Bookingsystemet, der er drevet af AK Techotel, blev ramt af et hackerangreb, der betød, at systemet gik totalt i sort, og ifølge direktøren på Hotel Koldingfjord har det lagt 500-600 hoteller i Skandinavien ned.

- Når folk spørger for eksempel på noget i sommerferien, så har vi på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at se, om der er noget ledigt. Så ringer du ind, kan du godt få at vide, at systemet er nede, og vi spørger om du vil vende tilbage. Vi har en klar forventning om, at systemet kommer op at køre snart. Men det troede jeg også i sidste uge, siger hoteldirektør Peder J. Madsen.

Vil printe mere

Hoteldirektøren frygter, at nedbruddet kan koste kunder. Det har i hvert fald betydet, at hotellet vil ændre arbejdsgangen og printer mere.

- Jeg tror, at det her vil koste bookinger. Det er selvfølgelig svært at sige. Men det kan jeg sagtens forestille mig. Lige nu kan godt se en dag frem, men derefter har jeg ikke overblikket, siger Peder J. Madsen.


Vi har en klar forventning om, at systemet kommer op at køre snart. Men det troede jeg også i sidste uge.

Peder J. Madsen, hoteldirektør på Hotel Koldingfjord


Hotellet var dog ikke helt på bar bund, da systemet gik ned. På større arrangementer som konfirmationer, fester, møder og konferencer i denne uge lå der ” chartekker”, som blev hevet op af skuffen og man kunne rekonstruere lokaleplanerne.

Skal I gøre noget anderledes efter det her?

- Ja, vi kommer til at indføre nogle ekstra sikkerhedsprocedurer. Vi kommer til at printe flere lister i fremtiden, det gælder ankomstlister og belægningslister flere uger frem. Altså længere end vi gør i dag, og så er vi i en tæt dialog med leverandøren om, at det ikke sker igen, siger Peder J. Madsen, der er meget ærgerlig over nedbruddet

- Da vi gik ud på en server uden for huset for et par år siden, da var det med en forventning om at få en bedre sikkerhed end, hvis vi havde serveren stående i vores egen kælder. Det har vist sig ikke at være tilfældet, siger Peder J. Madsen.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Morten bruger alle vågne timer på cannabis-stiklinger: Han skal finde dén sort, som kan blive til medicin

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Forening kalder sagen om lille Marco 'grotesk': Forældrene blev i maj lovet mere samvær med døende søn

Esbjerg For abonnenter

Hvorfor skal det tage så lang tid? En læser undrer sig over svar om Ribes nye bydel

Esbjerg

Livsfarligt møde med brunstigt æsel: Kvinde fik brækket ryggen og flere brud på lillefinger

Kolding

Næsten en tredjedel af beboerne i to områder i Kolding har ikke bestilt tid til vaccination

EfB For abonnenter

Peter Hyballa: Jeg må vide, hvem der er med mig, og hvem der er imod mig

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Erhverv

Barndomsvenner starter egen hvidevareforretning i Kolding

Sønderborg

Vand fra storbrand forurener sø: Fare for at brede sig til Augustenborg Fjord

EfB

EfB-ejer efter åbent brev om mistillid til træneren: Spillerne kommer aldrig til at bestemme, hvem der skal være træner

Esbjerg

Esbjergensere fælder dom i EfB-balladen: Grotesk galehus eller en flok forkælede fodboldspillere?

EfB For abonnenter

EfB-ejer er iskold over for spillerprotester: Vi fixer det her – og vi rykker op

Haderslev

Konservativ om p-hus: Det handler om udvikling af hele bymidten

Annonce