Annonce
Kurser & konferencer

Hotel Vejlefjord styrket som konferencecenter

Konferencegæster samlet foran Hotel Vejlefjord, der i de to seneste år har løftet omsætningen på forretningsområdet med 10 procent. Foto: Hotel Vejlefjord
Medarbejdernes fodaftryk har givet øget vækst inden for mødevirksomhed.

STOUBY: Når Hotel Vejlefjord genåbner efter viruskrisen, serveres der kage og champagne for hotellets cirka 150 ansatte. Og det er ikke bare i glæde over, at hotellet igen er i drift, og at der atter kan tjenes til dagen og vejen.

Det skal nemlig også fejres, at hotellet i den årlige MyImageKonference blandt landets møde- og konferencecentre har taget et gevaldigt hop fra 10. til 4. pladsen. Og det skyldes ifølge direktøren for Hotel Vejlefjord Flemming Jacobsen, der også er formand for Danske Konferencecentre, et langt, sejt træk og et stort engagement hos medarbejderne:

- Vi besluttede for tre år siden som Danmarks mest populære spahotel, at vi gerne ville have hverdagen fyldt med flere gæster. Derfor opgraderede vi vores mødelokaler og værelser. Vores hardware var lige som alle andres, så vi skulle nu have softwaren på plads, fortæller Flemming Jacobsen.

- Vi skulle finde den ekstra mil, vi skulle kunne gå de ekstra 10 procent i en travl hverdag. Vi fik hjælp af et eksternt firma, og vi kunne se, at vores generelle tilfredshedskurve steg. Vi er lidt af den gamle skole, så det handlede om de nære relationer; at være tæt på gæsterne. Vi lavede arrangementer rundt i landet og inviterede gæster, så de kunne se stedet.

- Mange, der booker konferencer, kommer aldrig herover, men nu kunne vi synliggøre det for dem. Steder, der ligger uden for alfarvej og i og omkring skøn natur er populære, for så falder der ro over folk, siger direktøren, der ikke som så mange andre oplever, at det er økologi og bæredygtighed, der optager konferencegæsterne mest.

- Næ, det, der bekymrer folk allermest, er, om projektorerne, mikrofonerne og i det hele taget logistikken fungerer. Vi skal skabe tryghed for vores gæster, og derfor er der en eller to faste folk i huset, man skal kontakte.

Annonce

MyImageKonference vindere 2020

Top 3 - Brand power
  1. Marienlyst Strandhotel
  2. Comwell Borupgaard, Snekkersten
  3. Rungstedgaard

  4. Hotel Vejlefjord

Top 3 - Kundetilfredshed

  1. Holckenhavn Slot, Nyborg
  2. Best Western Plus Hotel Svendborg
  3. Rungstedgaard

Kilde: Danske Konferencecentre

Stor vækst

Vejen mod toppen har dog ikke været uden bump for Hotel Vejlefjord.

- Vi kæmpede i årene 2012-15 for at overleve, og da vi havde fået ro på og fået skabt en fast platform at arbejde ud fra, fik vi overskud til at satse mere på konferencemarkedet. Omsætningen er siden steget – i 2018 løftede vi den med 10 procent, det samme gjorde vi i 2019, så vi har haft stor vækst, forklarer Flemming Jacobsen og fortsætter:

- Vi er rykket meget på et marked, hvor 60 procent af konferencerne finder sted i Københavnsområdet og hele 80 procent på Sjælland. Så det er rigtig flot. Og det skyldes ikke mindst medarbejderne, der blev taget med på råd. Det er dem, der har sat et fodaftryk. Og det har de stadig mulighed for.

- Vi har tavlemøder hver 14. dag, hvor både den yngste elev og den ældste kok tages med på råd og kan komme med ideer, slutter hoteldirektøren.

Kongesalen, der har udsigt til vandet, kan også bruges til konferencer. Foto: Hotel Vejlefjord
Værelse med udsigt. Hotellets værelser blev efter tre hårde år opgraderet. Foto: Hotel Vejlefjord
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce