Annonce
Kolding

Hoteldirektør i opråb: Mange ledige er ikke parate til at passe et arbejde

Peder J. Madsen reagerer på regeringens udspil til en arbejdsmarkedsreform. Hoteldirektøren hos Hotel Koldingfjord har flere gange oplevet at sende folk hjem efter få dage i et praktikforløb, da de ikke kunne eller ville arbejde. Arkivfoto: Søren Gylling
Regeringen vil have flere ledige ud på arbejdsmarkedet. Hos Hotel Koldingfjord er erfaringen dog, at alt for mange ledige møder op til et praktikforløb uden reelt at kunne eller ville passe et arbejde. Det skriver hoteldirektør Peder J. Madsen i et opråb på Facebook.

Kolding: Det går økonomisk set ret godt i Danmark, men flere virksomheder skriger på mere arbejdskraft. Derfor præsenterede regeringen i denne uge "Danmark kan mere 1", som skal få flere ud i beskæftigelse.

Det har fået direktør for Hotel Koldingfjord, Peder J. Madsen, op af stolen og hen til tasterne.

I et opslag på Facebook retter han en skarp kritik af forslaget, som - ifølge hoteldirektøren - er målrettet nyuddannede og pensionister "med et langt arbejdsliv bag sig".

Annonce

"Det løser ikke problemet på lang sigt. Vi er nødt til at tage fat på de mange, der lige nu er ledige, og som det ikke er lykkedes skiftende regeringer at få i job", skriver han blandt andet.

Ifølge Peder J. Madsen drejer det sig om 1400 ledige i Kolding Kommune, som Jobcentret har stemplet som "arbejdsmarkedsparate", altså som borgere, der er klar til at gå ind på en arbejdsplads og varetage et arbejde.

Flere afbrudte praktikforløb

Men selvom der altså burde være nye medarbejdere at tage af, så har Hotel Koldingfjord sommeren igennem - ligesom mange andre virksomheder - været ramt af ikke at kunne rekruttere tilstrækkeligt mange nye medarbejdere.

"Vi har søgt højt og lavt og haft mange kontakter, blandt andet til Jobcentret i Kolding. Vi har også haft flere af de arbejdsmarkedsparate i praktikforløb, men desværre har vi måttet afslutte forløbene efter ganske få dage," skriver hoteldirektøren.

Vi har søgt højt og lavt og haft mange kontakter, blandt andet til jobcentret i Kolding. Vi har også haft flere af de arbejdsmarkedsparate i praktikforløb, men desværre har vi måttet afslutte forløbene efter ganske få dage,

Peder Juelsgaard Madsen, direktør hos Hotel Koldingfjord
"Vi har søgt højt og lavt og haft mange kontakter, blandt andet til jobcentret i Kolding. Vi har også haft flere af de arbejdsmarkedsparate i praktikforløb, men desværre har vi måttet afslutte forløbene efter ganske få dage,", skriver direktør hos Hotel Koldingfjord, Peder Juelsgaard Madsen i et Facebook-opslag. Arkivfoto: Søren Gylling

Og det er der primært tre årsager til, lader han forstå.

Enten dukker de aldrig op, eller de kan være i så fysisk dårlig forfatning, at de ikke kan karakteriseres som arbejdsmarkedsparate. Andre igen er ifølge hoteldirektøren mødt op med opfattelsen om, at de ikke behøver at lave noget.

Det vidner om, at de pågældende borgere alligevel ikke er arbejdsmarkedsparate, mener hoteldirektøren.

"Screeningen på Jobcentret svigter, når mennesker bliver sendt ud til virksomheder som "arbejdsmarkedsparate", selvom enhver kan se, at der venter dem endnu et nederlag forud. Der skal gøres noget drastisk ved området, så vi sikrer, at de ledige, der får stemplet arbejdsmarkedsparate, faktisk er i stand til at tage et arbejde", skriver Peder J. Madsen.

Annonce

Udvalgsformand anerkender kritik

Hos formand for arbejdsmarkedsudvalget i Kolding Kommune, Poul Erik Jensen (S), mødes kritikken med  en vis forståelse.

- Ledigheden er i bund, og det er jo lækkert, men det betyder også, at der ikke er så mange ledige arbejdstagere tilbage. Så det er nu, vi har chancen for at få de her 1400 mennesker ud på arbejdsmarkedet, og det skal de. Det dur ikke at stå på kontanthjælpshylden, når der er de muligheder, der er nu. Det er en gunstig situation, vi skal have det bedste ud af, siger udvalgsformand Poul Erik Jensen (S).

Han erkender dog, at prædikatet "arbejdsmarkedsparat" hos nogle af de ledige i Kolding kommune kan være sat som følge af ønsketænkning, men at man har erfaring med at få folk, der ellers ikke kan overskue at arbejde på fuld tid, ud i reelle job på sigt.

Ved at få borgere ud at arbejde et par timer om dagen har man oplevet gradvist at kunne skrue op for timeantallet i takt med, at medarbejderen er faldet til på arbejdspladsen, så vedkommende til sidst bider sig fast på arbejdsmarkedet.

Den tilgang har virket, men det gør den ikke altid, lader han forstå.

- Nogle er mulige at sende ud på arbejdsmarkedet, og andre opfylder kriterierne for at være arbejdsmarkedsparate, men er det i realiteten ikke. Det, synes jeg ikke, er helt i orden. Men dem har vi så en opgave i af få klædt ordentligt på, siger Poul Erik Jensen og fortsætter:

- Så Peder har måske lidt ret i sin kritik, men vi er i klemme, for der er reglerne og retningslinjerne, vi skal følge fra Folketinget og fra styrelserne på området, og så er der den virkelige verden, siger udvalgsformanden.

Annonce

Vil i dialog

Poul Erik Jensen vælger at lytte til hoteldirektørens erfaringer, og derfor vil han og arbejdsforvaltningen også gå i dialog med Jobcentret for at høre, hvordan man kan komme videre.

- Men der er også to parter i en sag, og sommetider skal de to finde ud af, hvordan tingene kan fungere. Så jeg synes, arbejdsgiveren og Jobcentret skal se, om ikke de sammen kan finde en fremrykkervej, siger udvalgsformanden.

Det er ikke lykkedes, at få yderligere kommentarer fra Peder J. Madsen.

Nogle er mulige at sende ud på arbejdsmarkedet, og andre opfylder kriterierne for at være arbejdsmarkedsparate, men er det i realiteten ikke. Det, synes jeg ikke, er helt i orden. Men dem har vi så en opgave i af få klædt ordentligt på

Poul Erik Jensen (S), formand for arbejdsmarkedsudvalget i Kolding Kommune,


Annonce
Kolding For abonnenter

Børnefamilie er flyttet fra Frederiksberg og tilbage til Signes barndomshjem på landet: Nu skal de bo med alle bedsteforældre som nærmeste naboer

Danmark

Lørdagens coronatal: Yderligere 25.034 coronatilfælde - antallet af indlagte falder

Annonce
Annonce
Annonce
Tønder For abonnenter

DF-lokalformand i ny kampagnevideo: - Tyskerne er kommet til magten i Tønder

Esbjerg For abonnenter

Kræftsyge Tanja har skreget på hjælp til sin retarderede søn i årevis: 8-årige Victor slår sine klassekammerater og kan hverken alfabetet eller tegne en sol – alligevel sidder han i en helt normal skoleklasse

Sønderborg

Læser undrer sig: Hvor blev Kong Christian X's buste af?

Varde

Gamle veninder afprøver ældremad: Søs er klar – Mary sætter en ære i at klare sig selv

Dall: Derfor frygter de andre blå partier DF's næste formand

Sydjylland For abonnenter

Jeg skød en impala på min 14-års fødselsdag: Det kunne have været mig, der var endt som en sag hos kommunen

Haderslev

Efter omkring 20 domme: Udvist mand begår stadig kriminalitet

Aabenraa

Væltet borgmester har intet hastværk: Mulighederne er jo mange og eftervederlag sikrer økonomien

Redaktørens stol: Så meget tid må en kommune simpelthen ikke have

Billund

Medbragte knojern med kniv: Udlænding stoppet i lufthavnen

Aabenraa For abonnenter

Sådan får byrådsmedlemmer tingene til at hænge sammen: Nedsat tid, hurtige ben og køb af ekstra medarbejdertimer

Haderslev For abonnenter

Tre dybt kriminelle brødre venter på at blive sendt ud af landet

Annonce