Annonce
Læserbrev

Hoteldirektør om droppet havneplan: Den type politikere bidrager ikke til andet end status quo

Annonce

LÆSERBREV: Det kræver mod at tage store beslutninger. Det kræver mod at være visionær på vegne af Kolding og sætte retning for fremtiden. Det kræver især mod at forklare sine beslutninger og stå fast i modvind.

Vi kunne alle være stolte af vores byråd, der turde kigge ind i fremtiden og foreslå en visionær udviklingsplan for Kolding Havn. Måske den mest fremsynede plan for udvikling af en bymidte noget sted i Danmark. Lys, liv, luft, arkitektur og design – plads til mennesker. Sådan skulle det blive på Kolding Havn. Væk med skrot og skrammel. En sund og naturlig udvikling for en god og stærk by, der vil noget i fremtiden.

Men nu svigter modet pludselig. Politisk fnidder og kolde fødder er ved at trække tæppet væk under planerne. Det er ærgerligt for Kolding.

I byens erhvervsliv har vi behov for politisk mod. Vi investerer i fremtiden i forventning om, at byens politikere tør tænke store tanker – og realisere dem. Den tillid har fået et knæk med de seneste dages udmeldinger fra en række politikere.

Det er en enestående mulighed for at ændre Kolding i positiv retning, der smuldrer lige nu. Jeg håber, politikerne finder tilbage i et frugtbart samarbejde og tænker lidt længere frem end næste kommunalvalg.

Det kræver ikke stort mod at gøre ingenting og holde den daglige drift kørende. Det kan de fleste politikere, og så er de dejligt fri for at kigge ind i fremtiden og tage de store og svære beslutninger. Problemet er, at den type politikere ikke bidrager til andet end status quo.

Vi har brug for modige politikere, der vil noget med vores dejlige by. Ikke for min skyld, ikke for Hotel Koldingfjords skyld eller for politikernes egen skyld. Den oprindelige havneplan er en gave til fremtiden – en gave til byens børn og børnebørn. Vær modige for deres skyld.

Nu svigter modet pludselig. Politisk fnidder og kolde fødder er ved at trække tæppet væk under planerne. Det er ærgerligt for Kolding, skriver Peder J. Madsen om de droppede planer om at lukke erhvervshavnen og i stedet bygge et stort boligområde. Arkivfoto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Lærerformand opfordrer Koldings lærere til at tage deres forholdsregler: Sådan kan de mindske risiko for at blive smittet

Annonce