Annonce
Rejser

Hoteller laver spiseborde for solorejsende

Restauranter med "sociale borde" markerer dem med et skilt, og så kan alle, der gerne vil møde fremmede, sætte sig her og håbe, at andre solorejsende eller par dukker op. Foto: Colourbox

Solorejsende kender alt for godt fornemmelsen af at være meget alene, når aftensmaden skal indtages på hotellet - eller for den sags skyld enhver anden restaurant. Det kan godt være, at man taler med medrejsende ved poolen eller på udflugter, men under aftensmaden er der ingen kontakt.

Men der er håb forude: Glenn Bisgaard, kommunikationschef hos Apollo, fortæller, at flere hoteller har etableret "social tables", og at bureauet vil opmuntre endnu flere til at gøre det.

I al sin enkelthed går det ud på at skubbe et par borde sammen og sætte et skilt med teksten "Social table" (eller anden tekst afhængigt af sproget) op. Her kan solorejsende og par, der gerne vil tale med andre over middagen, tage plads. Dermed undgår solorejsende at føle sig påtrængende, fordi det tydeligt fremgår, at man netop sætter sig ved dette bord for at være sammen med fremmede. /thor

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Billund

Uhyggen breder sig i mørket

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce