Annonce
Udland

Houthi-oprørere beslaglægger sydkoreanske skibe

Mohamed Al-Sayaghi/Reuters
To personer fra Sydkorea skulle være om bord på et af de skibe, der blev angrebet i Det Røde Hav.

Yemenitiske houthi-oprørere har beslaglagt tre skibe, herunder to sydkoreanske, i den sydlige del af Det Røde Hav.

To personer fra Sydkorea skulle være om bord på et af skibene, oplyser en embedsmand fra det sydkoreanske udenrigsministerium natten til tirsdag.

Derudover skulle der være fire personer af ukendte nationaliteter om bord.

De to skibe skulle være en slæbebåd og en sandmaskine. De skulle være ejet af det sydkoreanske selskab Woongjin Development.

Den saudiskledede koalition, som kæmper mod houthi-oprørerne, udtalte mandag, at oprørerne havde beslaglagt et skib, der var i gang med at bugsere en sydkoreansk boreplatform i den sydlige del af Det Røde Hav.

Talsmand for den saudiskledede koalition Turki al-Malk siger tirsdag i en pressemeddelelse fra et saudisk statsmedie, at skibet blev beslaglagt søndag.

Turki al-Malk kan ikke sige, hvor mange besætningsmedlemmer der var på det skib.

Ifølge det sydkoreanske udenrigsministerium var der ti udenlandske personer om bord på det skib, der bugserede den sydkoreanske boreplatform. Skibet skulle ifølge udenrigsministeriet tilhøre Saudi-Arabien.

Ministeriet udtaler, at det har sendt et krigsskib afsted mod det område, hvor skibene blev kapret.

En talsmand for houthi-oprørerne siger, at gruppen har kapret et "mistænkeligt skib", og at besætningen har det godt.

Ifølge houthiernes tv-station Al-Masirah bliver tre beslaglagte skibe, herunder et saudisk skib, sejlet til den yemenitiske havneby Salif.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Skoleelever taget på fersk gerning

Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce