Annonce
Udland

Houthi-oprørere frigiver tre både efter kapring

Mohamed Al-Sayaghi/Reuters
Houthi-oprørerne havde kapret to sydkoreanske og et saudisk skib i den sydlige del af Det Røde Hav mandag.

Yemens houthi-oprørere har frigivet tre internationale skibe med 16 personer om bord.

Det oplyser Sydkoreas forsvarsministerium natten til onsdag.

Houthi-oprørerne havde kapret to sydkoreanske og et saudisk skib i den sydlige del af Det Røde Hav mandag.

De yemenitiske oprørere meldte ud tirsdag, at de ville frigive skibene, hvis de viste sig at være sydkoreanske.

Det saudiske fartøj var en slæbebåd, der bugserede en sydkoreansk boreplatform.

Blandt de 16 besætningsmedlemmer var to af dem sydkoreanske.

Yemen har siden 2014 været underkastet en blodig magtkamp mellem houthi-oprørerne og landets regering, som støttes af Saudi-Arabien.

Der har i den seneste tid været ført forhandlinger om en fredsløsning i Yemen.

Kampene i landet er blevet intensiveret mere og mere siden 2015, da houthi-oprørerne vandt terræn og rykkede frem mod regeringens midlertidige hovedkvarter i Aden.

Dette fik saudiaraberne og sunnimuslimske allierede lande til at gribe ind og bekæmpe den shiamuslimske oprørsgruppe.

Volden åbnede en ny front i den årelange krig i Yemen, som er et af verdens fattigste lande.

De Forenede Arabiske Emirater, som er allieret med Saudi-Arabien i konflikten, har i denne uge meddelt, at dets styrker har forladt Aden og er vendt hjem.

Dette opfattes som en ny chance for mere forhandling i konflikten, der opfattes som en stedfortræderkrig mellem stormagterne Saudi-Arabien og Iran.

FN venter på muligheden for at genstarte en fredsproces, så den fire år lange krig, som har kostet titusindvis af mennesker livet, kan blive bragt til en afslutning.

Konflikten har medført, at landet er på randen af en hungersnød, og Yemen er i flere år blev omtalt som verdens største humanitære krise.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce