Annonce
Udland

Houthier viser vilje til at stoppe angreb mod Saudi-Arabien

Hamad I Mohammed/Reuters
Houthierne, der hævder at stå bag angreb mod Saudi-Arabien, vil have forhandlinger for at ende krigen i Yemen.

Yemens houthi-oprørere, der er støttet af Iran, er klar til at indstille missil- og droneangreb mod Saudi-Arabien.

Dog kun hvis en saudiarabiskledet koalition samtidig stopper angreb i Yemen.

Sådan lyder det fra houthi-oprørene fredag - knap en uge efter et omfattende angreb mod to store saudiarabiske olieanlæg.

Houthierne har taget skylden for angrebet den 14. september. Både Saudi-Arabien og USA mistænker ellers Iran for at have orkestreret angrebet.

Det har Iran flere gange afvist.

På houthi-oprørernes tv-station Al Masirah opfordrer lederen af gruppens politiske kontor, Mahdi al-Mashat, til, at begge sider i Yemen indstiller deres angreb. Han opfordrer samtidig til, at der holdes seriøse samtaler.

- Jeg opfordrer alle parter fra de forskellige sider af krigen til at involvere sig i seriøse og oprigtige forhandlinger, der kan lede til en omfattende national forsoning, der ikke udelukker nogen, siger han.

Borgerkrigen i Yemen står mellem houthi-oprørerne og Yemens regering. Den kaldes af FN for "verdens værste humanitære katastrofe".

Krigen anses i høj grad som en kamp om magten på Den Arabiske Halvø mellem fjenderne Iran og Saudi-Arabien.

Houthi-oprørerne er støttet af Iran, mens Yemens regering er støttet af en saudiarabisk-ledet koalition. Den koalition støttes af USA.

Selv om houthierne fredag lægger op til en aftale om fred, så understreger Mahdi al-Mashat, at de "ikke vil tøve med at sætte gange i en periode fyldt med stor smerte", hvis ikke koalitionen møder deres krav.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce